Det der med at der flyver en masse 1000 forskellige tanker rundt, som slet ikke er til at finde hoved og hale på.

BIG PROBLEM HERE 👈

Det er faktisk også en af de væsentligste grunde til at jeg valgte at begynde at blogge lidt.

Jeg lægger ikke fingrene i mellem. Sandheden er som den nu engang er, og på et eller tidspunkt kommer det frem under alle omstændigheder.
Om det så er positivt eller negativt, det kan jo så diskuteres. Det kommer jo også helt an på hvad sandheden omhandler.

Hvis den omhandler at jeg elsker mit barn herfra og hele vejen op til månen, rundt om jorden et par gange og så tilbage igen. Så er det jo egentlig en rimelig harmløs sandhed.

Men det kan jo altså også være nogle lidt mere alvorlige sandheder, som ikke kun berører mig, men også en masse andre som jeg har omkring mig i hverdagen. Eller måske havde, som ikke længere er en del af min dagligdag.
Det er måske ikke alt man lige behøver at dele i det offentlige rum, men kun med dem man har tæt på sig og stoler på. Nogle ting vil kunne ødelægge rigtig meget for andre, eller bare påvirke hvad man tænker og føler for andre.

Men hvis det er noget der fylder rigtig meget i ens tanker, og det bliver ved med at optage
pladsen, ville det måske være en idé at få snakket om det – eller fortælle om det.
Man skal så måske tænke over hvem man snakker med, da ikke alle vil have behov for at få lige præcis de oplysninger og tanker man sidder med i en given situation. Hvor det måske er nogle helt andre man skal have fat i med nogle andre tanker.

Jeg tænker også nogle gange på, at tilgivelse egentlig er nemt nok. Også måske at den eller dem man tilgiver ikke fortjener det. Det er mere det med at glemme den handling bag tilgivelsen der er svær.

Måske det bare er mig der tænker sådan.