Hello darlings 😘

 

 

Såååhe vi er gået hen og er blevet gift – sådan en meget spontan beslutning, som alligevel ikke var helt så spontan 💒

Vi kom til at snakke om, hvordan vi er sikret i forhold til hvis vi af eller anden årsag lige pludselig stod i den situation, at den ene af os ikke længere var her.

Jeg var blevet kontaktet af en advokat, fordi jeg havde set et opslag om noget børnetestamente på Facebook. I den forbindelse endte jeg med at have en ret lang snak med den her advokat og han fortalte en hel masse frem og tilbage om alt det praktiske.
Da jeg kom hjem, vendte jeg det hele med Christian og derefter begyndte vi at undersøge med diverse praktiske ting.
Vi ville begge gerne at “hvad der er mit er mit, og hvad der er dit er dit” hvis vi skulle gå fra hinanden en dag. Derfor kom det på tale med en ægtepagt.
Samtidig ville vi jo også gerne have lavet testamente, sådan så vores efterladte bliver tænkt på, i en nødvendig rækkefølge, så den efterladte voksne kan blive boende i huset.
Ydermere skulle vi også have sikret Miko på lige fod med Noah, i følge af at Christian skulle gå bort. Hans ønske er at begge drenge får lige meget fra ham.

Så der var flere grunde til at vi valgte at blive gift nu og her.
De praktiske årsager gjorde at det hele gik lidt hurtigt, men datoen havde også en helt særlig betydning.
Datoen for vores vielse er nemlig, den dato vi mødte hinanden for første gang, seks år forinden. Og den dato vi har valgt er vores årsdag.

Jo jo bevares, vi elsker da også hinanden, og har haft snakket ægteskab tidligere, men ikke sådan så vi egentlig var kommet dertil at vi skulle giftes.
Christian har jo slet ikke været på knæ endnu 😂

Så altså vi fik ikke det bryllup vi egentlig nok gerne ville have haft. For det mest naturlige for os ville være at holde en stor fest, hvor vi kunne invitere hele familien og fejre begivenheden med alle.
Men der er ingen tvivl om, at det var en helt vidunderlig dag, hvor vi omgivet af vores nærmeste og helt stille og roligt.

Vielsen foregik hjemme i vores stue – en af mine kollegaer, som har bemyndigelse til at vie, fik æren af at vie os.
Bryllups menuen bestod af familiepizzaer fra vores yndlings pizzeria og så selvfølgelig med is til dessert 🍕🍨
Meget mere low key kunne vi nok ikke få det.

Men har det så ændret noget?
Nej det synes jeg egentlig ikke, det er jo bare et stykke papir, hvorpå der står at vi lover hinanden troskab til døden os skiller.

Fortryder jeg beslutningen?
På ingen måde – selvom det ikke ændre noget i hverdagen, så elsker at jeg være gift med den mand jeg elsker og ønsker at tilbringe resten af mit liv med.

Plus det er lidt fedt at se ham med en ring på

Beslutningen om at blive gift, nu og her, gjorde også at vi ikke fortalte det til ret mange, da vi alligevel ikke ville invitere flere end lige vores nærmeste.
Vi ønskede at det skulle være en stille og rolig dag.
Vi (måske nok mest mig) håber på, at vi kan holde en fest på et senere tidpunkt, hvor vi kan invitere hele familien.

Vi havde egentlig givet udtryk for at vi ikke ønskede os noget, men jeg da også godt forstå, at man ikke har lyst til at dukke op uden en lille ting.
Et par af de gaver, som vi modtog, kan ses her.

Der var et gavekort til Det Ny Teater sammen med de søde hæklede aber og en pæn pengegave sammen med spurvene.

Det er fra mine forældre, mine svigerforældre og Christians arbejde. Vi modtog også en gave fra mit arbejde – et gavekort til Roskilde by.

En masse smukke buketter kom indenfor vore døre denne dag, og hold nu op hvor er det altså bare fantastisk med så mange flotte og velduftende blomster i hjemmet.

Morgenen efter, havde vi tid tid lidt ekstra hygge, så der blev serveret nybagte boller inden vi alle skulle afsted og have klaret dagens gøremål.

 

Fun Fact med hensyn til dagen i dag.

Vi har været gift i 3 måneder

Det ville have været min farmor og farfars 64 års bryllupsdag, hvis de havde været så heldige at være her stadig.

 

 

Tak for denne gang, jeg håber du har lyst til at læse med næste gang også