Hello darlings 😘
Hvis du ikke har læst de to foregående afsnit, af min lille fortælling om mit eventyr i England, vil jeg helt klart anbefale dig at læse dem først.
Du finder links til dem lige her
Part 1
Part 2
Efter en forrygende nytårsaften, i det fantastiske London, startede hverdagen igen.
Op og afsted på job, fem dage om ugen.
Meningen med min rejse til England, var at jeg skulle have været derovre i et helt år, men i slutningen af året 2004, startede der er gut i butikken, som jeg ikke havde det særlig godt med, han gjorde dagene ret uudholdelige, eller selvfølgelig kun de dage, hvor vi begge var på job.
Jeg valgte derfor, at tage hjem efter 6 måneder i stedet for.
Det betød også at min tid i England, skulle afsluttes allerede i februar, og ikke i august, som jeg først havde regnet med.
Jeg havde fået skrabet en hel del sager sammen, i den tid jeg boede derovre, foruden for alle de ting jeg havde med, da jeg flyttede teltpælene derover.
Så efter min sidste arbejdsdag, startede pakkeriet.
Og hold nu kæft, hvor var der meget lort.
Min mor kom over for at være sammen med mig et par dage, da jeg havde nogle dage fra sidste arbejdsdag, til jeg skulle hjem.
Det var nu også meget hyggeligt at skulle afslutte det kapitel sammen med hende, når nu jeg også havde startet det med hende.
Hvad jeg ikke vidste var, at min kusine også var med.
Jeg stod pænt på Victoria Station og skulle hente min mor ved bussen fra Stansted Airport, og ud kommer først min mor, og derefter min kusine.
Super fantastisk overraskelse.
Så forstod jeg lige pludselig, hvorfor min mor havde sagt nej tak, til at tage med ind at se Queen musicalen
Vi legede turister et par dage, samtidig med at vi ordnet alt det praktiske.
Vi pakkede mange af tingene sammen, og sendte noget af det med posten, hjem til Danmark.
Det blev en dyr fornøjelse at få alle de mange ting hjem, men jeg havde jo købt dem af en grund, og den grund var jo helt sikkert at jeg gerne ville have dem med hjem.
Der var vidst også noget forskelligt julelys til både min mor og farfar
Det som ikke kunne sendes hjem, blev pakket ned i tasker og kufferter – og hold nu helt fast hvor det altså bare fyldte helt enormt.
Min kusine og jeg var inde på Madame Tussaud – voksmuseet. Det var mega grineren at være derinde, jeg husker stadig som var det igår, at vi skulle forbi en mand, som stod i lænker, og var vildt uhyggelig – vi endte med at løbe forbi (der var ikke meget plads, fra ham og hen til væggen) samtidig med at vi skreg.
Men det var også super flot – jeg er stadig vildt imponeret over, hvor godt de har kunne lave alle de dukker.
I mens vi var derinde, var min mor forbi Bakerstreet, hvor Sherlock Holmes boede – dejligt det lige kunne passe sådan sammen, at hun gerne ville derind mens vi andre så det andet – og så lå de jo næsten lige ved siden af hinanden, de to ting.
Vi så selvfølgelig også en masse andre ting, som turister i London og havde nogle rigtig hyggelige dage.
Samme år som jeg var kommet hjem, tog min mor og jeg en tur derover igen, det var super hyggeligt med sådan en tur, bare hende og jeg.
Vi var forbi butikken og hilse på alle de gamle kollegaer, eller i hvert fald dem som stadig var der. Det gav også lige lejlighed til at få skabt en kontakt til den ene af dem. Heldigvis har jeg stadig lidt kontakt med ham engang i mellem – det er super dejligt at høre lidt ind i mellem.
Vi har også en masse skønne timer herhjemme, bare hende og jeg, og det er jeg helt bestemt også helt vild med, men det er nu bare ikke helt det samme.
Jeg håber sådan at vi snart kan tage os en tur derovre igen – jeg savner det derovre.
Det her var det sidste kapitel om min tid som englænder – håber du har nydt at læse med.