Hello darlings 😘

Min hverdag som englænder

Hvis du ikke har læst første del, så kan du finde den lige her

Tirsdag morgen, dagen for min første arbejdsdag, tog min mor en taxa til lufthavnen og vendte igen snuden hjem til Danmark, og jeg skulle nu være “alene” i England. Det var mega hårdt at min støtte lige pludselig ikke var der længere, at jeg skulle være mig selv. Selvfølgelig var jeg godt klar over, at min mor ikke kunne bliver derovre sammen med mig hele tiden, men det kunne da have været lækkert.

Jeg skulle til at lære mig selv at kende, uden mine forældre lige ved siden af mig.
Det var på en måde ret befriende, men samtidig også vildt skræmmende, at der ikke var de velkendte og trygge rammer.
Jeg husker ikke egentlig ikke som sådan dagene ned i specifikke detaljer, de er trods alt også snart 14 år siden jeg tog afsted.
Jeg husker at mine kollegaer og chefer var rigtig søde og de tog rigtig dejligt imod mig. Brugte tid på at lærer mig op i de forskellige ting.
Der blev brugt rigtig meget energi i at øve ting som at sige “Please” “Thank you” – hvem vidste lige at danskerne er ret uhøflige i forhold til englænderne?
Jeg synes at jeg kom ret hurtigt ind i tingene, og jeg nød virkelig dagene på jobbet – jeg skulle dog også lige vænne mig til en arbejdsuge på 45 timer.

Lynhurtigt fik jeg skabt nogle relationer til nogle af kunderne, som var en slags stamkunder – de kom altid hen og lige skulle hilse og høre hvordan det gik, når de var i butikken, det var SÅ fantastisk med sådanne kunder.
Der var også danske kunder i butikken. En dag hørte jeg en mor sige “Jonas” til sin søn – jeg kiggede på hende, og forventede hun forstod hvad jeg sagde, når jeg på dansk, spurgte om de var danskere – svaret kom tilbage på dansk, at det var de, eller hendes mand var engelsk.
Det var ret vildt at møde andre danskere derovre og få nogle gode fif og råd om forskellige ting.

Ret hurtigt fik jeg også et tæt bånd til min roommate – og det var jo selvfølgelig en klar fordel, nu vi både skulle bo sammen men også arbejde sammen.
Selvfølgelig opstod der periode, hvor vi var lidt uvenner og ikke snakkede helt så meget sammen, heldigvis gik de perioder hurtigt over, og der var heller ikke så mange af dem.
Vi fik hurtigt lavet en rytme i huset, om hvem der gjorde hvad og hvornår. Hverdagen skulle jo også gerne fungere. Og det gjorde den uden tvivl.
Vi tog også på forskellige sightseeing ture sammen, shoppede og hyggede os, når vi en sjælden gang i mellem havde fri samtidig.

Vi fik også begge besøg hjemmefra, og vi respekterede hinanden og gav plads til at vi hver især kunne få tid sammen med vores familier alene.
Mine forældre og storebror kom og besøgte mig i efterårsferien, de skulle se butikken hvor jeg arbejdede, møde mine chefer og nogle af mine kollegaer – min far havde næsten altid fødselsdag i efterårsferien, så den fejrede vi selvfølgelig også derovre.
Vi var ude at se og opleve forskellige ting – min mor og bror var Madam Tussauds voksmuseet mens min far og jeg fik rundt i nærheden, da det ikke var noget, hverken han eller jeg havde lyst til.

Da vi nåede frem til december måned, var det også tid til at komme hjem på besøg, heldigvis havde jeg fri juleaften og dagene efter, så der kunne blive et par dage hjemme.
Min roommate skulle også hjem i julen, så vi tog et fly sammen, både frem og tilbage.
Det var nu også meget rart at vi ikke skulle flyve alene.
Jeg synes det var rigtig dejligt at være hjemme med familien, vi var samlet stort set alle sammen juleaften og igen d. 28. da min farmor havde fødselsdag, det var også den sidste aften hjemme – hjemturen skulle nemlig være d. 28. om aftenen.
Det var ufattelig hårdt at tage tilbage til England den aften.
Desværre var der startet en gut i butikken, som jeg ikke havde den bedste kemi med, og jeg følte lidt at han ødelagde det hele for mig.
Det jeg kunne se frem til, var at min tid derovre snart var forbi. Jeg havde nemlig kun lidt over en måned tilbage på det engelske arbejdsmarked.

Men at have fri i julen, betød også at vi skulle arbejde til nytår.
Vi havde forholdsvis tidligt fri, tog hjem og gjorde os klar til at tage nord på – vi skulle nemlig mødes med nogle andre danskere som også arbejdede for Netto.
Vi fik noget rigtig lækker mad, drak noget vin og hyggede os – inden klokken slog tolv var vi taget ind til centrum af London for at stå foran Big Ben når det nye år blev budt velkommen – der var rigtig mange mennesker derinde, selvfølgelig var der det, men jeg var alligevel overrasket.
Overrasket på flere måder, især fordi vores forbrug i Danmark af fyrværkeri slet ikke er det samme som i London – der var jo næsten ingenting.
Unbelievable but true.

Fortsættelse følger…