Ting jeg ikke helt forstår 🤔

Hello darlings 😘

Vi har vel egentlig alle nogle ting, vi ikke helt kan blive kloge på.
Jeg har her lavet en lille liste, over nogle ting jeg til tider undres over.
Jeg begyndte at skrive en masse tanker ned, netop omkring ting, som jeg ikke helt kunne forstå  eller ser en mening med. Ting som jeg selv har prøvet eller været en del af. Men der er da også ting, som jeg absolut ikke har haft inde på livet.

Hvorfor man sender sine snap historier direkte til folk 🙈
Sorry men det forstår jeg altså ikke. Selvfølgelig kan jeg godt se at man så er sikker på at visse personer får set denne historie, men hvorfor så ikke bare nøjes med at sende den til de personer man virkelig ønsker ser den 🤔 Det er nok bare mig der ikke har fået sat mig ordenligt ind i det der snap halløj endnu 😂

Hvordan ens mobil er blevet så “vigtig”
Altså jeg tænker, hvorfor skal den fylde så meget, være noget man nærmest er afhængig af og “hopper” ind i en helt anden verden når den kommer frem.
Jeg gør det selv, det kan jeg på ingen måde sige mig fri for. Derfor er det også blevet uhyre vigtigt for mig, ikke at have min telefon fremme når vi har gæster eller selv er ude hos nogle.
Jeg har stort set ALTID min telefon på mig, tror det er en sikkerhed for hvis nu der sker noget, at jeg kan komme i kontakt med omverdenen.

Hvordan man kan have det bedst med alt er sort/hvidt – uden nogle farver
Altså det er ikke fordi jeg siger at det hele bare skal være et stort væld af farver, og ja bevares mit hjem er da også præget af sorte og hvide møbler.
Men vi pepper altså op med nogle farver som springer lidt i øjnene hist og her.
Ikke noget voldsomt, for så bliver det nemt rodet at se på. Men der må altså gerne være lidt spil i det hele, ellers bliver det hurtigt kedeligt – efter min mening.
Jeg har bare brug for noget som bryder det stilrene sorte og hvide rum.
Vi er alle sammen forskellige (og heldigvis for det da) så hver sin smag, men jeg ville slet ikke kunne undvære farverne i min hverdag eller i mit hjem. Heller ikke på mit tøj for den sags skyld – den kan jeg takke min farfar for, han brokkede sig nemlig tit over at mit tøj altid var sort eller hvidt 😂

At followtrains stadig er så populære
Jo jo bevares, jeg har da også været hoppet med på bølgen, men jeg er virkelig også nået dertil, hvor jeg synes de er ret belastende. De fylder nogle dage hele ens feed – og så får man ikke set alle de opslag, der rent faktisk betyder noget.
Jeg vil egentlig hellere have at folk følger mig for mine opslag og det jeg skriver.
Ja!! Jeg ved godt at der kommer følgere til når jeg afholder giveaways, men det er heller ikke noget der kommer til at fylde på min profil sådan helt sindssygt.
Samtidig vil mine samarbejdspartnere også kun være nogle, hvor JEG synes det er fede produkter.
Jeg vil have at JEG skinner igennem på profilen.
Alligevel synes jeg det er lidt hyggeligt med et enkelt tog i ny og næ 😂 – totalt dobbeltmoralsk

Paradise Hotel
Helt seriøst – hvordan kan man stadig have lyst til at udstille sig selv på det hotel?
Har folk virkelig ingen selvrespekt? Ja du kan vinde en masse penge, men jeg ville dæleme ikke deltage i et program, hvor man bliver udstillet som, ja jeg ved næsten ikke hvad jeg skal skrive.
Bare tag Amalie – hun blev udstillet som en dum dulle der ikke fatter en skid – men er hun virkelig så dum, som hun er blevet gjort?
Jeg tror det ærlig talt ikke.

At man kan undvære kød
Det lyder forkert.
Jeg er ikke en eller anden morderisk psykopat eller noget, jeg er heller ikke den største kødspiser der findes.
Jeg kan nemt undvære kød, men ikke hver dag.
Det skal heller ikke forståes som om jeg har noget imod dem der lever vegetarisk eller vegansk, det er deres valg, deres levestil, ikke min.
Og fred være med det.

At man “deler” en hemmelighed, uden at ville uddybe det nærmere.
Og så forstår jeg det jo godt alligevel, det er da fedt at få opmærksomheden fra nysgerrige folk.
Som spørger ind og gerne vil være en del af hvad der foregår.
Men nysgerrigheden forsvinder altså fra min side til sidst. Interessen for at spørge forsvinder også ganske langsomt, jo flere gange det bliver gjort på denne måde 🙈
Jeg har selv gjort det, men er stoppet med at dele en “hemmelighed” hvis jeg ikke vil uddybe den nærmere.
Det kan godt være teksten er kryptisk, og ikke helt fortæller hvad det hele går ud på.
Hvis man ikke kan fortælle noget som helst, er det virkelig bedre at vente med at dele, til der kan fortælles hvad det drejer sig om 😝

Reglerne omkring reklame, sponsorat og konkurrencer på de sociale medier
Jeg forstår udemærket godt, at der er nødt til at være regler omkring det, men jeg forstår mig ikke helt på, hvornår man skal skrive reklame, sponsoreret eller andet.
I hvert fald ikke, hvis man selv er produktet. Nu er jeg heldigvis ikke en offentlig person, som sååå mange andre, men jeg kan godt blive i tvivl om jeg skal skrive reklame, når jeg gør opmærksom på et nyt post på bloggen 🙈
Jeg er godt klar over at jeg skal oplyse om at mit indlæg/post er sponsoreret, hvis det indeholder noget jeg har modtaget gratis.
Konkurrence reglerne forstår jeg mig slet ikke på – som jeg kan læse mig frem til, så må det ikke stilles som krav, at der bliver tagget nogle hver gang, men at man selvfølgelig håber det bliver gjort.
Men tydeligvis er der mange som faktisk stiller det som krav, derfor bliver jeg faktisk i tvivl om det er noget der må gøres?!?

Hvorfor foråret lader vente sådan på sig!!
Selvom jeg synes det er super hyggeligt med sne, ja så synes jeg faktisk ikke det er så spændende i april måned.
Ja vi har da lige haft en lækker weekend med det skønneste vejr, for så at temperaturen lige dykker lidt igen. Jeg havde selvfølgelig ikke forventet, at vi ville ligge stabilt på 20 grader, og det er da heller ikke koldt koldt.
Jeg vil bare gerne se solen lidt mere hver dag nu ☀

Behovet for at konfirmander skal hentes af alle mulige mærkelige transportmidler
Helt seriøst, hvad er der galt i at blive kørt i den bil man normalt kører i, hvis forældrene ikke har bil, så er der nok en anden i familien, som har mulighed for at tage hovedpersonen med.
Jeg forstår ikke at det hele skal blæses op til koger større og større hele tiden. Slet ikke det nye – at trække en lama?!?!? But why – lad dog de stakkels dyr være.
Festen skal være dyrere og dyrere.
Og tror de unge over hovedet på den kristne tro? Eller handler det bare om at overgå hinanden med den flotteste dyreste fest?
Selvfølgelig vil jeg gerne give Miko en overdådig fest, men jeg vil dæleme ikke sætte mig i gæld for at holde sådan en fest for ham. En opsparing gennem tiderne, og beløbet der står på kontoen, må sætte rammerne for festen.
Og hvem ved, måske vil han slet ikke konfirmeres. Og nej, vi holder ikke en nonfirmation!!

At man booker en tid til fremvisning…
… For så bare at virke totalt negativ over for huset, kritisere diverse ting ved huset og dets indretning og stand.
På trods af at man allerede har set huset én gang før.
Selvfølgelig skal man være kritisk over for et muligt kommende hjem, men der må sgu alligevel være grænser. Især når mægleren har lyst til at smide folk ud og må give dem en opsang.
Jeg er dybt forarget og virkelig chokeret over folk kan tillade sig at spilde andre menneskers tid!!

 

Måske er du enig med mig i nogle af mine tanker? Måske er du ikke. Måske du faktisk kan forklare mig, hvordan nogle af tingene hænger sammen!? Du er i hvert fald meget velkommen til at skrive en kommentar 😉

Tusind tak for at du havde lyst til at læse med – og hav da lige en blæsrivende dag 🤪

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.