Hello darlings 😘
Jeg er blevet inspireret til denne af ABC liste fra smukke Leah og hendes gravid ABC – da jeg ikke er gravid, tænkte jeg at det kunne være sjovt at lave en hverdags ABC i stedet for.
Jeg har prøvet at finde så mange ting, som muligt som er en del af min og vores hverdag. Det er selvfølgelig ikke alle tingene/emnerne der er en daglig ting, men noget som jævnligt er oppe at vende.
A – arbejdsløs, ja jeg havnede her desværre igen. Jeg synes virkelig det er ved at være ret træls ikke at have et job mere 😥
B – broderi, jeg har siden jeg ikke var ret gammel, måske 6-7 år broderet.
Jeg synes det er MEGA hyggeligt med personlige ting i hjemmet.
F.eks. har jeg broderet vores eget juletræstæppe 🎄
C – clementiner, er og bliver min yndlingsfrugt om vinteren – det er så skønt når de første kommer i butikkerne, både Miko og jeg er kæmpe fan
Bonusinfo – jeg spiste næsten et helt net af de små søde frugter dagligt, da jeg var gravid 🍊
D – dahlia, er en af de blomster jeg virkelig er faldet for. De fås i oceaner af forskellige sorter og de er bare smukke.
Det er en knold blomst, som ikke tåler frost, det vil sige at den om efteråret skal graves op og opbevares til foråret igen kommer.
Jeg håber at mine knolde fra sidste år, har overlevet vinteren 🌺
E – elefant, et dyr der altid vil minde mig om min farfar – han elskede elefanter, og havde dem stående over det hele i deres hjem 🐘
F – familie, er det vigtigste for mig. Ikke bare min egen lille familie, som jeg bor og lever med hver dag. Hele min kæmpe store familie og svigerfamilie betyder al verden 👪
G – gravsten, bagsiden af medaljen, må helt klart kunne findes her. De seneste år har jeg mistet nogle stykker af dem jeg har kær, senest min mormor i september 2017 og min farfar august 2017.
Men jeg mistede jo også min far tilbage i 2012.
Derfor fylder gravstene også en del i min hverdag, da det er ved dem jeg kan besøge dem jeg har mistet ⚰
H – hus til salg, det har været en lang sej kamp og vi er ikke kommet over målstregen endnu, men forhåbentlig kommer vi snart i mål 🏡
I – is, hvem kunne ikke lige spise en is. Jeg har a l t i d været glad for is, og jeg har altid kunne spise masser af is. Pistacie er en af mine favoritter 🍨
J – jul, det er vist ingen hemmelighed at jeg er ret vild med julen og julepynt. Jeg kan hele året rundt finde på at købe nyt julepynt, hvis jeg lige ser noget på tilbud eller noget jeg bare ikke kan leve uden 🎅🏼
K – køkken, køkkenet er mit frirum – jeg elsker at lave en masse lækkerier derude, om det er mad, kage, brød eller dessert 👩🏼🍳
L – LEGO, hvis du har fulgt bare en lille smule med, enten her på bloggen eller på min instagram, ja så er du heller ikke tvivl om at vi herhjemme er ret vilde med den lille fantastiske klods 🤣
M – mariekiks, med nutella er bare mums – det er noget jeg husker fra barndommen, som jeg vist nok er kommet til at give videre til Miko også 😋
N – narkose, er jeg virkelig træt af. Jeg har ikke længere styr på, hvor mange gange bassen har været turen igennem, jeg ved bare at det er lige hårdt hver gang. Sidste gang var august 2017 og indkaldelsen er lige kommet til på torsdag (d. 19. april) 🤒
O – orkidéer, mine yndlings – i hvert fald af stueplanter. At de findes i så mange forskellige afskygninger er jo helt fantastisk, og jeg elsker hvordan de kan pryde hjemmet med smukhed og farver 🌺
P – pandekager, mmh hvem kunne ikke lige spise lidt pandekager? Jeg kan i hvert fald næsten altid spise dem, det kan Miko også. Da jeg var gravid kunne jeg spise pandekager hele tiden, mon det er derfor Miko er blevet så vild med dem?🤔 🥞
Q – quikchancen, vi (Miko og jeg) er ret glade for skrabelodder, så engang i mellem smutter vi ind forbi købmanden og køber sådan et med hjem 💰
R – retriever, min lille søde Lady er en retriever, en goldie.
Hun er kvart labrador og resten er goldie – en meget god blanding af en race som altid er sulten 🐶
S – safaripark, vi har årskort til Knuthenborg – og selvom vi er der flere gange om året, så er det lige hyggeligt hver gang. Jeg glæder mig til de får åbnet dinosaur skoven 🦖🦕 her sidst i april – vi skal helt klart ned og se hvad det er for noget 🐅🦏🐫🐐
T – takeaway, er vi til tider lidt for store fan af – især de dage, hvor vi har glemt at kød ud af fryseren, som du også har kunne læse mere om her 🙈
Så er der altså også bare perioder hvor pizza, burgere og pommes frites smager bedre 🍔🍟🍕
U – United Kingdom, har været en stor del af min hverdag, lige siden jeg boede derovre. Jeg længes tilbage, og det vil betyde rigtig meget at få lov til at vise Miko, hvor jeg har boet og arbejdet engang 🇨🇰
V – vin, jeg vil så gerne være super god til at drikke et glas vin til aftensmaden sammen med Christian. Vi bliver også bedre til at få åbnet en flaske engang i mellem, men slet ikke noget vi drikker hver dag. Vi er begge to bedst til et koldt glas hvidvin/rosé når det er dejlig varmt udenfor 🍷
W – wc!! Jeg ønsker mig et hus hvor der er to toiletter – det er SÅ sjældent der er et reelt behov for det, men det er altså et ønske alligevel. Ikke at det vil være det afgørende for huset, men det vil klart være en fordel 🚽
X – xxxii, det romerske tal for min alder ♋
Y – ymer, er noget jeg tit spiser til morgenmad, gerne med brun farin på. Noget jeg har lært af min far – det smager rigtig godt, selvom det måske ikke lyder vildt lækkert 🥣
Z – znooze, den bliver der trykket et par gange på, hver morgen. Og især efter jeg er begyndt at gå hjemme igen, så er det sværere at komme op om morgenen ⏰
Æ – æbleflæsk, er noget jeg husker helt fra barndommen, vi har altid fået det med de der tynde baconskiver – det er jeg også ret glad for, for er ikke så god til de flæsk skiver der normalt bliver serveret til.
Herhjemme er det kun mig der spiser det, så det sker desværre ikke så tit 🍎🥓
Ø – økonomi, er noget jeg godt kan lide at beskæftige mig med, eller måske bare tallene i sig selv. Det matematiske gen er jeg ikke i tvivl om, at jeg besidder og jeg e l s k e r det.
Den private økonomi er jo også interessant at arbejde med, få den vedligeholdt og sparet en masse penge sammen, til noget man godt kunne ønske sig – både som familie men bestemt også til mig selv 💵
Å – åkande, er en virkelig smuk vandplanter, som vi har i vores lille bitte havebassin – elsker når den blomstre så fint. Når vi flytter, håber jeg at vi får et endnu større bassin, hvor der er plads til de smukke blomster, men også gerne med fisk i 🌸
Hvis du er kommet hele vejen hertil – så vil jeg gerne sige dig tusind tak for at have lyst til at læse med. Det betyder utrolig meget for mig ♡