Det har været en rigtig skøn uge.
Mor og søn hygge
Vi startede med at Miko og jeg begge fik lidt mere styr på frisuren.
Efterfølgende smuttede vi til photoshoot i Bilka i Waves, det var rigtig sjovt at prøve – det kunne jo selvfølgelig være pisse fedt, hvis nu bassen går videre til næste photoshoot 😉
Da Waves ligger få minutters kørsel fra Mikos højt elskede mormor, kørte vi selvfølgelig den vej forbi inden vi skulle hjem igen.
Det blev til et par timer hjemme hos mormor og morfar Lars 😉
Da vi kom hjem, gik Miko i gang med at pakke sit nyindkøbte værktøj ud.
Han er blevet helt vild med at lege med det værktøj fra Bosch – så mon ikke at der bliver købt noget mere af det med tiden 😉
Ellers er han faktisk begyndt at være rigtig meget på sit værelse (efter det er blevet lavet om) og tit spørger han om vi (Christian og jeg) ikke har lyst til at gå med ham. Og selvfølgelig har vi det.
Så det gjorde han også lørdag eftermiddag – og vi var faktisk dernede helt til vi skulle have aftensmad.
Om aftenen hyggede vi under dynerne med film inde i sengen – Miko synes vist det er helt fantastisk at vi alle deler soveværelse nu 😃
En familiedag
Søndag startede meget langsomt ud – og vi endte med at bruge en masse timer på Mikos værelse igen i dag.
Vi prøvede at få lavet lidt mere på lego bordet, men det gik ikke så godt.
Det var en rigtig søndag – hvor det hele blev taget i langsomt tempo, og vi hentede altså mad fra pizzamanden om aftenen – det skal der jo også være plads til ind i mellem.
Mandag skulle Miko hjem til sin far i nogle dage. Så han blev hentet omkring middagstid – inden da havde Miko og jeg fået gang i perlerne, og jeg lavede en perleplade fra Anja Takacs – nemlig Mikos stjernetegn stenbukken 🙌
Jeg er helt vild med hendes søde mønstre, og skal også snart have købt hendes fantastiske bøger 😍
Jeg kørte Miko og hans far til Slagelse, så kunne moderen nemlig komme et smut i Bilka og shoppe en masse kød til de kommende ugers madplaner 😜
Det bliver ALTID dyrt at handle i Bilka – men jeg E L S K E R den butik 😂
Bassen kom hjem igen
Torsdag kom Miko hjem igen. Det er en dag, hvor hans far blev her i nogle timer – for han ville gerne have mulighed for at komme med ud at se Miko til ridning. 🐎
Han er bare så sej til det altså. Jeg er MEGA stolt af min dreng.
Lige siden første gang han var derude, har han sagt flere gange at han gerne ville derud igen.
SÅ FEDT ALTSÅ!!
Denne gang gik det lige så fint til ridning – vi var alle sammen afsted denne gang. Der var 4 ud 5 børn i dag, og de tager som regel en tur igennem skoven, hvis vejret altså er til det, så det gjorde de også denne gang.
Denne gang var Miko ude på turen alene (altså uden hans far, Christian og jeg) og han klarede det bare super sejt. Bagefter kom de en kort tur ind på ridebanen, hvor de gik lidt rundt, han er altså pisse sej til hest. Han sidder med den flotteste holdning og bevæger kroppen i takt med hesten.
[easy-image-collage id=851]
Bedsteforældrene
Fredag var han inviteret i biografen med farmor og farfar (Christians forældre) sammen med hans to fætre – de skulle se den nye “Far til fire” film. 🎥
Han blev afleveret hos dem efter vi havde spist frokost på McDonald’s – så kunne drengene lige nå at lege lidt og brænde en masse krudt af inden de skulle afsted i biografen.
Vi var alle sammen inviteret til mad om aftenen – min svogers forældre var der også, og Christians farmor selvfølgelig.
Det er altid så hyggeligt at være samlet med dem, og drengene leger bare helt fantastisk sammen – de er vilde, men der bliver brugt en masse energi.
[easy-image-collage id=852]
Lego World
Lørdag stod på en tur i Bella Center til Lego World. Vi havde aftalt at tage derind sammen med mormor og morfar Lars. Miko har ALTID været specielt glad for sin mormor 💝 og hvor er jeg glad for at han har det sådan, (det var han også for sin rigtige morfar, dengang han stadig var her – de to havde et helt særligt bånd 💞)
Vi hentede dem på vejen derind, det var lidt hyggeligt at følges hele vejen, i stedet for at mødes derinde.
Det var lidt det samme som sidste år, der var fan området – hvor udvalgte Lego Fans kommer og viser, hvad de har bygget ud af egen fantasi – det er helt utroligt hvad de får bygget. Der var nogle af de samme fans som også var der sidste år. Der var også en som kom hele vejen fra USA, for at vise hvad han havde bygget.
[easy-image-collage id=849]
Ellers var der områder, hvor man kunne sætte fantasien på prøve, og bygge løs i forskellige temaer. Der var “udstilling” fra Legoland, og en masse små “aktiviteter” for børnene, hvor de havde mulighed for at vinde et klistermærke.
Jeg synes det er et fantastisk event – og så længe Miko har interesse for klodserne og gerne vil derind – ja så tager vi afsted.
Vi fik da også shoppet en lille smule Lego med hjem. Dog ikke noget vildt og voldsomt.
Vi havde aftalt at tage ud at spise om aftenen alle sammen – og vi endte på Ro’s Torv og spiste på Café Vivaldi. Super lækker mad. Og dessert 🍨
Det var en rigtig dejlig dag – trods et par diskussioner med Miko i løbet af dagen.
[easy-image-collage id=850]
Søndag
Den sidste feriedag. Den har stået på ren afslapning og hygge. Miko har leget lidt på værelset, set film og vi har hygget med fastelavnsboller og chokoladeboller. Og hjemmelavet pizza til aftensmad 🍕
[easy-image-collage id=827]
Jeg tror vi alle sammen havde behov for at slappe af, inden det igen er hverdag, hvor den igen står på skole og arbejde.
Det var altså hvad vores vinterferie gik med.
Det var alt for denne gang. Tak for at DU læste med 😉
See you next time. You know you love me.