Hello darlings 😘

Barselslivet er sødt og godt ved mig.
Især da Noah efter noget tid, fik fundet sig nogle gode rytmer, da han var lige omkring de 3 måneder, med nogle gode lange lure i løbet af dagen, og der kunne blive lavet lidt praktisk herhjemme.
Han har også i lang tid sovet godt om natten, de fleste dage sover vi omkring 8-9 timer, og det klager vi på ingen måde over. Selvfølgelig er der nætter, som ikke går lige så godt.
Jeg er nået til et punkt, hvor jeg virkelig savner, at han har sine gode lure om dagen også, dem stoppede han desværre med for et par uger siden.
Så i stedet for at sove en formiddagslur på 1½ – 2 timer og en middagslur på 3-4 timer, så sover han 2 eller 3 lure i løbet af dagen, på omkring 45 min – 1½ time.
De fleste dage er han heldigvis glad og godt tilfreds i løbet af dagen, men når vi når aftentid er han en hel del mere pylret.

I dag rammer Noah 24 uger – det vil sige at vi snart har hygget os hjemme i et halvt år. Og hvem synes ikke det er hyggeligt at gå hjemme og nusse om sin lille baby, og bare dedikere sin tid til ham?
Tjo altså, selvom jeg ELSKER at bruge min tid sammen med Noah, være sammen med ham 24 timer i døgnet (eller i hvert fald være i nærheden af ham) og se hvordan han udvikler sig og lærer nye færdigheder.
Så savner jeg også en lille smule at have en hverdag, hvor vi skal op hver dag, har nogle faste tider der skal overholdes og komme ud blandt andre mennesker hver dag.
Dog er det gået op for mig, at jeg på ingen måde er klar til, at være væk fra Noah ret lang tid af gangen endnu, og han har også kun et par enkelte gange været alene hjemme med Christian, hvor jeg lige hurtigt har hentet Miko fra skole.
Jeg kan slet ikke overskue, at skulle være væk fra ham i flere timer endnu. Tanken gør mig søvnløs og utilpas.

Det var noget helt andet med Miko, jeg tror kun han var 2 måneder gammel, da han blev passet med overnatning første gang. Måske jeg holder Noah lidt tættere, fordi han er sidste baby? 🤷🏼‍♀️

Hvor gamle var jeres små pus, da de blev passet første gang?