Klatkager

Hello darlings 😘

 

Det er ferie, og det betyder rigtig god tid om morgenen, for vi har jo ikke rigtig noget vi skal nå.
Så da vi havde en rest til overs af risengrøden fra igår aftes, valgte jeg at lave en stak klatkager til morgenmaden i dag.
Det faldt også i god jord hos Miko. Der røg i hvert fald en del ned 😁 

Jeg har fået klatkager al den tid jeg kan huske. Og jeg har altid elsket dem.
De seneste år har jeg for det meste lavet dem, når vi var sammen med min farfar. Men når nu han ikke er her mere, bliver det svært at lave dem til ham. (Han er ofte i mine tanker, og især når jeg laver noget af det mad, som jeg plejede at lave til ham også).

Christian kan godt spise klatkager, men er ikke den største fan af dem, så det passer jo rigtig fint at lave dem, når han alligevel ikke er hjemme.

Jeg vil dele med jer, den opskrift jeg bruger.
Og den kommer lige her ⇩

500 gram risengrød
60 gram hvedemel
2 æg
1 spsk sukker
1 tsk vaniljesukker

Smør til bagning

Rør risengrøden med melet, derefter tilsættes æggene – et ad gangen. Til sidst kommes sukker og vaniljesukker i. Rør det godt sammen.
Smelt smørret på en pande – der må godt være rigeligt på, da kagerne suger rigtig meget fedtstof til sig.
Lav små klatter af grøden og steg/bag dem godt.
De må gerne være lidt mørke.

 

 

 

 

 

 

Server med marmelade og sukker. Nyd dem mens de er varme.
God fornøjelse.

Tusind tak for at netop DU læste med

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.