Hello darlings 😘

Nogle gange sker der ting og sager i livet, som vi ikke altid selv er herre over.
Nogle gange sker de ting, fordi man ønsker at de skal ske.
Andre gange sker der ting som man slet ikke er forberedt på. Som man havde håbet ville ske, som måske ikke sker alligevel.
Ja undskyld hvis jeg kludre lidt rundt i det hele og måske gør dig en anelse forvirret.
Men jeg er selv forvirret, Christian er forvirret og ikke nok med det, så vi begge fortvivlet, irriteret og ret så skuffede/kede af det.

For at komme til sagens kerne – vores hus, som har været til salg siden maj måned 2017, har været en lang og sej rutsjebane tur – der har været en hel del fremvisninger på huset, et par enkelte åbent hus arrangementer, der er flere som har givet udtryk for at de har haft interesse i huset og gerne ville købe.
Nogle er blevet afvist af banken, andre ganske simpelt fortrudt, og fred være med det.
Man skal ikke købe et hus, man ikke er 110 % sikker på, er noget for én.

Vi har i en længere periode kæmpet med en italiener, som er selvstændig her i Danmark, han taler ikke sproget og kun meget dårligt engelsk, derfor har vores mægler haft nogle barrierer i forhold til ham.
Men han har været interesseret i huset, i en m e g e t lang periode, og er det egentlig nok stadig.
Desværre er han en af dem som er blevet afvist af egen bank, og vores mægler prøvede derfor en anden bank, en som de har samarbejde med.
Svaret fra den bank er længe undervejs, og det betyder nok, at han bliver afvist.
I mellemtiden er der andre fremvisninger på huset, der er et par som viser interesse, det er et par som ønsker at købe huset, de har bare lige noget andet der skal sælges først, men vil gerne lave en betinget købsaftale.
Der bliver forhandlet pris, hvad der skal medfølge og overtagelsesdato. Alt bliver godkendt og derfor bliver den betinget købsaftale udarbejdet.

Christian og jeg har været ude at kigge på et hus, som godt kunne være rigtig interessant for os, vi tager derfor Miko med derud, nu hvor vi er så tæt på en handel.
Samme dag som vi har været ude at kigge, og Miko er helt vild med hus og have, ringer vores mægler og fortæller at køber har skiftet mening.
Det er lidt en mavepuster at få, for vi troede virkelig at vi endelig så lyset for enden af tunnelen – at vi langt om længe kunne få noget større at bo i, inden Spire melder sin ankomst.

Efter den her information, mister jeg modet til at blive ved med at have huset til salg, måske det er forhastede tanker, men vi snakker om det samme aften, at det måske kunne være det er tidspunktet, hvor vi trækker huset af markedet og begynder at få det bedste ud af det hus, som vi jo hele tiden har været super glade for.
Mit hoved, min krop og mine følelser fortæller mig, at jeg ikke kan holde til flere skuffelser med huset lige nu. Derfor tror jeg det er bedre, at begynde at sætte hovedet op på, at vi bliver hvor vi er.
Ingen hemmelighed, at det bliver en prøvelse at der lige pludselig skal være plads til en mere i huset.
De efterfølgende dage blev der tænkt, snakket, regnet og snakket med en masse forskellige mennesker, ikke mindst vores mægler har vi haft en tæt kontakt til, for også lige at fortælle hvilke tanker der fylder en hel del, i disse dage.
Hvordan kan man lave lidt om I huset, uden det kræver den helt store ombygning og pose penge, så vi kan blive boende her i en årrække endnu, det har helt klart været det som har fyldt aller mest og vil det overhovedet være muligt?

De sidste vinduer i hytten skal skiftes, ikke fordi de fejler noget, men så er alle bare blevet skiftet nogenlunde samtidig, der skal laves lidt om I kælderen, så vi får plads til en tremmeseng til Spire ♡
Vi er nødt til at have ændret den varmekilde vi har i huset, for at kunne få de pilleovne ud, som vi bruger til opvarmning, for det kan skabe noget mere plads.
Så skal der også laves lidt om på stue/spisestue og Mikos værelse skal laves til legeværelse, som begge drenge skal kunne bruge på sigt.
Det er en større operation, så derfor er vi også nødt til at tænke hurtigt ogog bestemme os for hvad vi vil 😥

Der er ingen tvivl om, at det fedeste ville være der kom én i morgen og sagde; “Det hus køber jeg!”
Desværre har der været så mange nederlag, at jeg ikke tror på det.
Hverken Christian eller jeg orker at ligge energien i, hvad det kræver at holde en fremvisning.
Ikke desto mindre er der en fremvisning i morgen. Hvorfor ved jeg ikke, for jeg tror ikke på det længere.

Jeg tror der er en dybere mening med at huset ikke er solgt endnu, og den grund må være at vi skal blive boende – så må tiden vise, hvorfor det er så vigtigt vi bliver her, noget tid endnu.

Vi har jo selvfølgelig ikke en 100% sikker afklaring, på dem som ville have den betinget købsaftale, men så snart den er der, så ligger vores beslutning fast.
Springer de fra, hvilket de jo er i deres fulde ret til, ja så trækker vi huset af markedet, og det bliver gjort inden ugen er omme.
Vi har brug for noget stabilitet lige nu, brug for at få sikret fremtiden, så alt kan være på plads inden Spire kommer ud til os. Ro og fred, så Miko også kan få ro – og vide at vi bliver her.

Det blev da vist til længere smøre – tankerne havde brug for luft, og hvis du er nået hele vejen hertil.
Så tusind tak for du havde lyst til at læse lidt om nogle af de tanker der fylder rigtig meget lige for tiden ♡