Påskehygge 🐣

Hello darlings 😘

 

 

I sidste weekend var Miko på besøg hos sin mormor og morfar fra fredag til søndag.
Christian og jeg skulle til påskefrokost med hans job, det var også en vældig hyggelig dag og aften. Vi startede med lækker frokost på en kro i nærheden. Da vi havde tilbragt et par timer derude, blev det besluttet at fortsætte hyggen på et værtshus oppe i byen.
Det var ikke alle der tog med, sådan er det jo altid, men jeg fik da mødt nogle flere af Christians kollegaer (og deres påhæng).
Selvom jeg nok har mødt de fleste af dem før, så kom vi til at sidde sammen med nogle af dem, som jeg ikke rigtig har snakket så meget med før – jo den ene, til sommerfesten for 4 år siden (som kunne huske alt hvad der var blevet fortalt om Miko – det er fedt).
Men vi sluttede i hvert fald den skønne dag af på værtshus og lidt natmad hos pizzamanden, inden vi smuttede hjem i seng.

Vi kørte ind og hentede Miko om søndagen, der stod den også på påskehygge, vi fik lidt æbleskiver og andet lækkert som min mor næsten altid kan diske op med.
Ingen forlader mors hus sulten, og hvis de gør, er det deres egen skyld 😝
Det blev til et par timer derinde, selskabet er jo på ingen måde til at klage over.

Mandag, tirsdag og onsdag skulle Christian arbejde, og da det er sidst på måneden, ja så var der også lige en månedsafslutning der skulle klares.
Dagens mand i skysovs.

Men det betød jo så også, at Miko og jeg skulle være alene hjemme de dage.
Om mandagen smuttede vi en tur til Næstved, der blev handlet ind i Bilka (jeg har gjort mit barn til et Bilka monster 😂) han vil i hvert fald gerne med ud at handle, så længe vi kører i Bilka – lige en dreng efter mit hoved 🙌🏼
Efter vi havde handlet, lagde vi vejen forbi legetøjsbutikken, Miko var heldig at få nogle lækre sager med hjem.
Der er også det her famøse Spangsberg lagersalg og da begge drenge E L S K E R flødeboller, var det helt oplagt at vi liiige nappede sådan en kasse med hjem 😋
Det kan godt gå hen at blive farligt med sådan et lagersalg lige i nærheden 😂

Tirsdagen brugte vi indenfor derhjemme – desværre blev påsken ikke til at vi kunne komme i haven – Miko er ellers rigtig glad for at hjælpe til, med at plante blomster i hvad der ellers lige kan gøres.
Det bedste er nok når han får lov til at vande de ny plantedele blomster 💦

I løbet af formiddagen om onsdagen, kom sygdommen snigende ind over mig – stille og roligt blev det værre og værre, feberen meldte sin ankomst allerede inden middag og jeg havde det rent ud sagt; bund elendigt!!
Samtidig var det en lang dag, Christian arbejdede længe, fordi han skulle have faktureret så meget som muligt.
Heldigvis er Miko så stor, at han kunne underholde sig selv det meste af dagen, han lå på sofaen med sin dyne og så film på fjernsynet, han spillede Playstation og legede på værelset.
Han var også virkelig sød og kærlig overfor mig, nussede mig på benet mens han lænede sig op af mig.
Dejlige dreng 😍
Han spurgte i løbet af eftermiddagen om jeg ville spille et spil med ham – det ville jeg selvfølgelig gerne, men det skulle være noget som ikke larmede, fordi mit hoved gjorde ondt.
Han hentede et spil, satte det op på gulvet (jeg lå på en madras på gulvet) så jeg ikke behøvede at sætte mig op. Og så hyggede vi ellers med det.
Snydebuksen vandt selvfølgelig 😝
Bagefter spillede han et andet spil alene oppe ved bordet – han er altså fantastisk, den møgunge 💙

Så blev det ellers til at Christian skulle holde et par fridage – torsdag formiddag skulle der være åbent hus, så vi skulle desværre ud af huset.
Jeg tog en dyne med ud i bilen, så jeg ikke behøvede at sidde og fryse alt for meget, mens vi skulle være væk fra huset.
Ellers gik dagen bare derhjemme, vejret bød heller ikke her til noget tid udenfor.
Miko fik selvfølgelig også lige et påskeæg, nu det var blevet skærtorsdag.

Fredag skulle Miko hjem sin far og meningen var at Christian og jeg skulle have været på besøg hos min fætter og hans kæreste, men desværre var jeg på ingen måde frisk til at tage nogle steder (vi har heldigvis fundet en ny dato, inden for nær fremtid)
Lørdag begyndte jeg at få en smule mere energi, jeg kunne holde ud at stå op i længere tid af gangen, men blev alligevel hurtigt træt og svimmel.
Vi var ude at kigge på et par huse, hvor der var åbent hus. Det ene var et nyt hus, som lå ud til åbne marker, med fred og ro.
Desværre var der er første sal som ikke rigtig var sat i stand, hvilket ikke rigtig fremgik nogle steder af salgsannoncen. Ikke fordi vi er bange for at lave noget, det virkede bare ret uoverskueligt.
Det andet hus, er et vi har kigget på i lang tid, dog ikke været ude at se det rigtigt. Det var et rigtig lækkert hus, et som godt kunne være et godt bud for os, pladsen var der, der trængte lige til noget fornyelse i stueetagen, men ikke noget der ville kræve noget vildt og voldsomt.
Ellers gik lørdagen også bare i langsomt og afslappet tempo.

Vi skulle fejre min svigermors fødselsdag, om søndagen, hun havde fødselsdag i starten af marts, men havde ikke fået holdt noget. Energien var kommet mere tilbage, og det var som altid super hyggeligt at være samlet med familien.
Der var lækker mad og dessert – men det er jo heller ikke noget nyt 😉

Den sidste fridag startede faktisk også ud med at kigge på et hus – et super lækkert hus, som uden tvivl godt kunne være noget vi ville gå videre med. Vi skal ud at se det igen en anden dag, have noget familie med derud, Miko skal også med derud, så vi kan høre hvad han siger til det 🏡
Desværre venter vi stadig på at få solgt vores, så det må egentlig gerne snart ske i en fart. Generelt synes jeg det er hed trække lidt i langdrag med det hussalg her.
Vejret har vist sig fra sin helt vidunderlige side, sol og blå himmel. Det var lækkert.
Jeg skal i løbet af ugen gave plantet mine blomsterknolde fra sidste år (jeg håber de stadig er i live) og så skal jeg have fat i nogle forårsblomster, så jeg kan få lidt farve i haven.
Ikke mere sne nu, kun sol og varme ☀

Tusind tak for at du havde lyst til at læse med ♡

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.