Hello darlings

I januar afsluttede jeg min EUX – og skulle derfor ud at finde en elevplads.
Det var desværre ikke så nemt, som jeg først lige havde håbet.
Jeg måtte derfor bede kommunen om hjælp til at overleve, og er derfor endt på kontanthjælp. Jeg synes det er helt ufattelig flovt, at jeg har været nødt til at gå på kommunen og bede om den her hjælp. Jeg synes virkelig det er rarest at vi kan klare os selv.
Men der er jo altså nogle udgifter der skal betales.

Den første tid

De første tre måneder er nu gået, og hold nu op hvor kommer man hurtigt til at kede sig, når man ikke rigtig har noget at stå op til.
Man falder sammen og bliver mere og mere lad i kroppen. Jeg kan tydeligt mærke forskel på min krop og de følgegener der er kommet til.
Hovedpinen melder sin ankomst meget oftere end ellers, kroppen bliver bare mere og mere slap. Det kan der jo heldigvis gøres noget ved, og jeg prøver virkelig at få taget mig sammen til at lave lidt øvelser hver dag – eller så ofte som muligt. Jeg kan godt mærke at min krop trænger til en genopfriskning.

Jeg har så været til møde med sagsbehandleren – og har fået at vide, at nu er det tid til at blive sendt ud.
Og der tænkte jeg så “fedt, så kan det måske være en vej ud på arbejdsmarkedet.”
Og det skal jeg da lige love for at det bliver!!
Jeg skal nemlig hver dag i  13 uger  fra 8.00 til 13.00, ud at lave alt det arbejde ingen andre gider at lave. Så faktisk være slave for kommunen.
Men så sød som sagbehandleren nu engang er, får jeg at vide at det måske ville være til mere gavn, hvis jeg kunne finde en praktikplads i 4 uger, i stedet for.
Egentlig skulle jeg være startet på det her forløb på mandag – men fordi jeg får muligheden for at finde en praktikplads inden slutningen af maj, så får jeg lov til at vente med at starte op på det forløb.
HELDIGE MIG !!

Fremtiden venter

Nu skal jeg så have fundet den her praktikplads – og jeg tænker at det nok skal kunne lade sig gøre.
Jeg er jo på ingen måde bange for at lave noget. Mit største problem er så, at jeg skal ud at sælge mig selv forskellige steder.
Men hvor der er vilje er der vej.
Og forandring fryder.

Jeg glæder mig egentlig også lidt til at udfordre mig selv lidt.
Det er jo med til at udvikle mig. Gøre mig stærkere, og samtidig give mig en bedre tro på mig selv.
Så de næste par dage, skal jeg finde ud af hvor jeg kunne tænke mig at komme i praktik.
Og så er det ellers bare med at komme ud og banke døre ind 😛

Hjælp

Jeg vil rigtig gerne i gang med at arbejde. Så hvis nogle af jer skønne peepz kender til steder, hvor der er mangel på arbejdskraft, så sig endelig til. Om det er en fast stilling fuldtid/deltid eller om det er en praktik plads, betyder ikke så meget – jeg vil bare gerne ud fra de fire vægge jeg befinder mig i hele dagen 😃