Jeg har efterhånden fundet nogle af fordelene ved at have et delebarn.
Alle de praktiske opgaver der skal gøres, alt efter hvad det er selvfølgelig – er nogle gange meget nemmere uden barnet er med.

For eksempel, da vi lavede om her i slutningen af januar, der var det virkelig nemmere de dage, hvor Miko ikke var hjemme. Der var mange ting der skulle flyttes fra det ene rum til det andet. Mikos tidligere værelse skulle tømmes helt, før der kunne blive gjort rent og sengen kunne komme derind.
Vi skulle finde et skab til vores tøj, som skulle være på det nye fælles soveværelse – og dét ville dæleme have været nemmere uden Miko – for han GIDER bare ikke alt det der shopping halløj. Jeg måtte lokke ham lidt med en tur i legetøjsbutikken – så gik det altså lige lidt nemmere – ha ha.
Men faktum var, at han var hjemme noget af tiden, og så måtte vi altså bare få det bedste ud af det. Han er heldigvis nysgerrig, og vil gerne se hvad der sker, og hjælpe det han kan. Det er SÅ dejligt at han er ved at være så stor at han faktisk godt kan hjælpe til. Og komme med sine egne meninger, sådan så tingene måske bliver som han godt kunne tænke sig.
Og hans egne meninger fik helt klart lov til at komme til udtrykke på det nye legeværelse.

Da Christian og jeg havde været sammen i et halvt år, tog vi en overnatning i Nordjylland – bare ham og jeg. Og hold nu op hvor var det lækkert, at komme lidt væk fra det hele. Og bare nyde hinanden.
Vi tog dog en overnatning mere i det jyske, da min faster og onkel bor i Midtjylland – og så var det jo den perfekte mulighed for at se dem også.
Vi gør ikke så meget, bare ham og jeg – og jeg savner det lidt til tider. For det er egentlig meget rart lige at blive bekræftet lidt af den mand, der nu engang er ham der valgt til at tilbringe resten af livet med.

Men lige bag ved det hele lurer den dårlige samvittighed.
For selvom jeg synes det er rigtig dejligt at have muligheden for at være alene med Christian, så har jeg altid dårlig samvittighed, hvis det er noget jeg VED Miko ville elske at være med til.

Jeg kan for eksempel få dårlig samvittighed over noget så dumt, som at spise lidt slik når han er kommet i seng eller besøge nogle, hvor han gerne ville have været med. Jeg ved godt at det er dumt. Men jeg har jo altså fået et barn, fordi jeg gerne vil være sammen med ham.

Jeg hader også at han skal være SÅ mange timer på skolen hver dag. Og at han så også er i SFO de fleste dage, synes jeg er helt forfærdeligt. Det værste af det hele er at der ikke er behov for det, men Miko synes det er FANTASTISK at være i SFO, og få lov til at lege med kammeraterne.
Og hvis det gør drengen glad, så er det jo sådan det skal være. Så må jeg bare nyde den sparsomme tid jeg kan få med ham. Heldigvis er vi gode til at gøre vores tid sammen skøn – på de gode dage – vi har virkelig også vores diskussioner.