Det har på intet tidspunkt været en hemmelighed at Miko har været lidt besværlig at få i seng om aftenen.
Jeg har al den tid han har levet, haft mine kampe med ham når han har skulle i seng.
Ikke bare en lille kamp på en halv time, men nogle gange op til fem timer.
Det er hårdt, det er møg hammerende hårdt. Virkelig opslidende når det er en daglig kamp om hvem der er mest stædig.
For det værste af det hele er jo faktisk at drengen er træt når han skal i seng – i hvert fald i de fleste tilfælde.
Selvfølgelig har vi også gode dage, hvor han falder i søvn uden problemer og vi får afsluttet dagen på en rigtig dejlig måde.

Da jeg boede alene med ham, var det ekstra hårdt. Der var ikke lige en til at aflaste bare lige den tid det tog at ryge en smøg.
Jeg har aldrig været god til at bede om hjælp, og det ved alle der kender mig.
Selv nu, hvor jeg bor sammen med C, spørger jeg heller ikke ham, om han ikke lige gider tage over. Han kender mig heldigvis så godt, at han kan se på mig hvornår han skal træde til.

Vi har snakket meget frem og tilbage om hvordan vi bedst muligt kan hjælpe Miko, så vi ikke skal have de her kampe hver dag, og vil kunne afslutte dagen på en god og fornuftig måde.
Vi har prøvet alverdens ting, været forbi en søvnklinik, for at undersøge om der var lidt hjælp at hente, men barnet sover så godt når han endelig sover at han får 97 % udbytte af sin søvn.
Det er jo så kun positivt, at han ligefrem bliver udhvilet selvom han nogle gange ikke sover voldsomt meget.
Vi har flere gange rykket hans sengetid, og den sidste har hjulpet rigtig meget, og han falder faktisk nemt i søvn, men nu er han ikke til at få op om morgenen. Så tiden skal der vidst skrues lidt tilbage på igen.

Den sidste tid, hvor vi også har snakket meget om at finde et nyt hjem – er vi kommet på den tanke at det måske er nemmere for Miko at falde i søvn, hvis han ved at vi sover lige ved siden af ham.
De dage hvor han får lov til at få sin madras med i soveværelset, eller hvor vi sover i stuen, der falder han i søvn på ingen tid.
Derfor er vi kommet frem til, at vi vil snakke med ham – efter jul – om han kunne tænke sig at vi alle tre sover i det samme rum HVER nat.
Min tanke er at han vil elske det.

Det kræver så at vi skal i gang med noget ombygning.
På Mikos værelse er der nemlig en indbygget seng, da der er en skråning ind i værelset, grundet kældertrappen. Så vi skal finde frem til den bedst mulige løsning, så vi får mest muligt plads inde på værelset.
Vi vil så rykke Mikos legetøj ind på det værelse, hvor C og jeg har soveværelse nu.

Jeg tror det ville kunne give os en masse dejlig ro i hverdagen – jeg sover alligevel også selv bedst når jeg sover tæt på Miko.
Jeg har altid været vant til at hans værelse har ligget lige ved siden af mit soveværelse, så det er lidt underligt at det ikke gøre det nu.

Det er også en prioritering til det nye hus, at vi kan sove tættere på hinanden. Men alligevel helst så Miko sover på sit eget værelse igen 😉