Kæreste farmand

Jeg forstår stadig ikke dit valg om at forlade os. Det gør ondt.
Jeg mangler dig i hårde tider, mangler dig at snakke med hvis der er ting der går mig på, at dele alle de fantastiske ting jeg oplever.
Jeg savner dig og der går ikke en dag hvor du ikke er i mine tanker på en eller anden måde, i en given sammenhæng.
Hverdagen er blevet nemmere at komme igennem, men det gør ikke at jeg savner dig mindre.
Der er så mange ting jeg gerne ville fortælle dig, men jeg kan ikke bare tage min telefon og ringe til dig.
Jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage, og ændre hvad der er sket. Men spørgsmålet er om det så ville være sket på et andet tidspunkt. Jeg ville give alt, for at se dig en gang mere, høre din stemme og få et kram og et kys som jeg plejer.
På mine dårlige dage, er du ekstra meget i mine tanker, fordi mit savn til dig bliver endnu større når jeg har modgang.
Jeg ville ønske du kunne få lov at være en del af Mikos liv, og ikke bare de minder jeg giver ham. At han ville have haft en vidunderlig morfar, som virkelig var der for ham. For det var du. Endnu mere end du var der for mig.
Jeg håber du har fået fred for dine tanker, og at du er et bedre sted nu.
Kigger ned på os alle som elsker dig, og smiler når vi andre smiler, at du griner sammen med os, og at du trøster os når vi er kede af det.
Lov mig at du ALTID vil våge over dit barnebarn, og sørge for at der aldrig sker ham noget.
At miste ham, ville være lige så slemt som at miste dig. Du betød alt for, og du fylder stadig rigtig meget i mit hjerte – det vil du altid gøre.

Mange kærlige tanker
Din datter ❤

Indlægget er skrevet som en facebook note 12. november 2013.