Life Of Miss Carstensen

Findes der noget bedre i verden end ens børn?

Der findes rigtig mange lækre ting i denne verden, ikke kun genstande som kan købes, gives eller modtages.
Jeg vil ikke sige at man kan sætte ting op imod hinanden som ikke er sammenlignelige..
For eksempel ville jeg aldrig prøve at sammenligne en lænestol med spisebords stol, for det kan man jo ikke.

Min søn er meget vigtig for mig, og jeg sætter ham tit højere end mig selv.
Men er det ikke meget normalt for mødre?

Jeg har det derfor også meget svært, hvis andre ikke sætter ham lige så højt. Eller måske ikke på samme måde som mig, men jeg forventer at hvis folk bevæger sig ind i mit liv, så vil de også sætte ham højere end mig.
Hvis det da altså er nogle som bliver præsenteret for ham. Selvfølgelig har jeg bekendtskaber, som kun kender til mig, men hverken min søn, kæreste eller hund. Nogle bekendtskaber som er mit helle, et sted hvor jeg kan føle at jeg kan snakke om lige hvad det passer mig, en som kan se objektivt på tingene.

Min søn er delebarn, og det er pisse hårdt.
Nogle gange har vi haft de værste dage, hvor vi har diskuteret alle dage fra han er kommet hjem fra sin far til han skal afsted igen. Hold nu kæft jeg glæder mig til at han tager afsted, så jeg kan få lidt luft til tankerne. Men det er jo kun lige indtil jeg har afleveret ham i skole om morgenen, så savner jeg ham. Især hvis vi siger farvel til hinanden og er små uvenner. Jeg får virkelig dårlig samvittighed, når vi siger farvel på den måde. Samtidig bliver jeg ked af det, jeg når oftest kun lige ud til bilen og så tuder jeg.
Så er det altså en lang weekend, hvor han skal være væk.

Ikke nok med at han delebarn, så er han også enebarn. Både hos mig, men også hos sin far. Jeg tror måske aldrig at det når at ændre sig.
Selvfølgelig skal man passe på med at sige aldrig, men lad os indse at jeg snart er for gammel til det der baby noget. Mest fordi jeg stadig er i gang med at læse, og når jeg er færdig med min eksamen, skal jeg lige ud i 2 år som elev. Derefter skulle jeg så også helst gerne have et fast job inden jeg begynder at tænke på at blive gravid igen.
Realistisk set så vil jeg jo være 34 før jeg kan begynde at overveje en graviditet. Min kæreste er så 7 år ældre end mig, så det giver også nogle udfordringer der. For så vil han jo være 41.
Er det så det hele værd? Eller skal man bare nyde ham der er der nu?
Jeg synes der er rigtig mange spekulationer i hele det her forløb.
Jeg vil faktisk rigtig gerne have et barn eller to mere. Men så skulle det også være inden for den nærmeste fremtid.
Samtidig vil jeg også gerne have min uddannelse færdig først, men så er det jeg får problemer med min egen holdning til hvornår jeg føler at jeg bliver for gammel.
Åhh hvor jeg synes det hele er svært.

 

wordswag_1481725501945

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: