Hello darlings 😘
Som titlen så pænt fortæller, kommer dette indlæg til at handle om nogle ændringer i vores lille familie. Men det er ikke kun én ændring vi snakker om. Næh der sker nemlig flere ting her på hjemme fronten lige for tiden.
HUSET
Som de fleste af jer nok allerede har læst jer frem til, enten her på bloggen i tidligere opslag eller på min insta profil, så har vi jo huset til salg. Det har været til salg i små fire måneder og der er desværre ikke udsigt til et hussalg, sådan lige rundt om hjørnet.
Hvis I har kigget på boligannoncen eller læst mit opslag ombygning, så kan det også ses, at indretningen er præget af Mikos behov. Det gør at vores fælles soveværelse virker ret proppet. Det har C og jeg så snakket om at lave om på. Sådan så vi alle tre kommer til at sove i kælderen fremover. Men men men, inden vi bare lige kastede os over projektet, ville vi lige vende den med vores mægler, som vi tilfældigvis havde et møde med tirsdag sidst på eftermiddagen. Vi præsenterede det for ham, og han synes det var en fantastisk idé. Samtidig sagde jeg, at jeg ville mene det ville være en fordel at få nye billeder, på boligannoncen, af de pågældende rum, og mægleren var helt enig – sikke nogle gode idéer jeg kan komme op med 😜
Så igår, da jeg fik fri fra praktik, havde lige fået en “varetur” til den anden butik med en masse tøj, smuttede jeg efterfølgende forbi Daells Bolighus og købte en ny lækker sengeramme til Miko.
Planen var faktisk at jeg skulle have været med Miko til ridning og C været kørt ind efter seng, men da jeg alligevel var halvvejs byttede vi ærinde 😜 Vi byttede også lige bil, for sengen ville nok ikke kunne være i den lille Kia Rio 🙈
LEDIGHED
Jeg har nu kun en uge tilbage af min anden praktik periode. Denne gang har jeg været i en tøjbutik. Det har været lidt med blandede følelser at jeg er mødt op om morgenen. Jeg fik oplyst fra start, at der ikke ville blive mulighed for en ansættelse, efter praktikken. Hvorfor spurgte jeg ikke om, men der er en praktikant inde i butikken mere eller mindre hele tiden, så måske der egentlig burde ansættes en ekstra i stedet for. Men pyt med det, det er ikke min hovedpine. Chefen har jo selvfølgelig haft et ønske om at jeg havde tøj på fra butikken, og jeg fik derfor lov til at vælge tøj for 1000 kroner, da jeg startede, og resten kunne jeg købe billigere. Det var jo bestemt ikke en dårlig deal 😝 Hvem kunne ikke lige bruge en masse lækkert nyt tøj? Jeg klager i hvert fald ikke 😎
De sidste par uger har jeg faktisk holdt på en lille hemmelighed, ej okai så lille er den måske ikke. Jeg har nemlig været til en jobsamtale for snart 14 dage siden, og to dage efter blev jeg ringet op om, at de gerne ville have mig ind til en samtale mere 🙌 Den dag blev helt fantastisk. Da jeg kommer til samtalen, snakker vi lidt frem og tilbage, mest om mig, fordi de gerne ville lærer mig en smule bedre at kende. De søde mennesker fortæller mig, at de faktisk har valgt mig til at skulle starte der. Det er ikke som sådan et job til at starte med, men en praktik, for at finde ud af om jeg passer ind, om vi kan arbejde sammen alle sammen og om jobbet er noget jeg finder interessant. Og efter at have snakket med kommunen om det i mandags, fik jeg at vide, at det nu var en plan vi ville føre ud i livet. Det vil udforme sig sådan at vi starter med en praktik periode på fire uger, efter 2-3 uger holder vi en opfølgnings samtale og finder ud af om vi skal forlænge med otte uger mere. Hvis vi forlænger, er der gode muligheder for at jeg efterfølgende bliver fastansat. Behøver jeg at sige at jeg er super fantastisk glad og glæder mig? Ulempen ved det hele er at jeg SKAL søge jobs i mellemtiden, og det synes jeg jo virker forkert, når nu jeg har fået denne mulighed. Men som min sagsbehandler siger, så er det altså bare reglerne, og det er jo bare at snakke med dem om det på kontoret, så vil de jo have forståelse for det.
Det var sådan lidt om, hvad der lige rører sig herhjemme for tiden – jeg synes det er en ret spændende fremtid vi går i møde. Og som I har kunne se på min insta story i dag, så har jeg næsten fået gjort Mikos gamle legeværelse klar til at vi starter omrokering af værelserne i morgen 😉
Tusind tak for at netop DU læste med ♡