Hello darlings 😘

Først vil jeg sige, at jeg sætter stor pris på jer som har lyst til at følge med her på bloggen, følge med i min hverdag og mit liv ♡
Det betyder ufatteligt meget for mig.
Skriv endelig også gerne en kommentar 😉

Endnu en gang…
… handler om Miko, hvem ellers.

Hele dagen i dag, har jeg forberedt mig mentalt på at vi afsted til sygehuset i morgen.
For 700. gang 😓 Det føles i hvert fald sådan. Vi har været afsted rigtig mange gange. ALT for mange gange efterhånden.

I morgen skal han i narkose, igen. Han har været i narkose en del gange 💉
✅ 2 gange har han været i narkose for at få foretaget en MR-scanning.

✅ 1 gang for at få lavet en høreprøve (som varede 4 timer ca. Gudskelov for at jeg havde min fat den dag.)
✅ 2 gange er han blevet opereret, pga hans døvhed. (Hans ene CI havde en fejl, som gjorde det stoppede ved at virke, hvilket selbfølgelig udløste en reoperation)
✅ 3 eller 4 gange har han været i narkose, for at få botox.

“Heldigvis”, har de fleste af gangene været kortvarig narkose, men det gør det på INGEN måde nemmere 😢

Botox er hvad han skal have i morgen.
Vi skal være på sygehuset kl. 8.00 så bliver han indlogeret på en stue, og får emla plastre på håndryggene, fordi lægerne mener at det gør det nemmere at lægge en veflon nål i mit barns hånd.
Tro mig!!! Det plaster hjælper ikke og skid!!!
Barnet er blevet så hunderæd for sygehuse og nåle.
Og der er intet at sige til det 😖

Sidste gang måtte narkoselægen overtage at få lagt nålen, fordi sygeplejersken ikke kunne finde ud af det, og gav nålen videre efter andet forsøg.
Samtidig med at jeg måtte holde ham krampagtigt fast ind til mig, mens en anden sygeplejerske måtte holde fast i hans arm
Er der noget at sige til at min lille basse ikke har lyst til at få en nål i hånden? 😭

Botox er ikke et skønhedsmiddel, til at rette rynker ud med.
Botox er en gift, faktisk noget af det værste man kan sprøjte ind i kroppen. Så hvorfor tillader jeg, at det bliver sprøjtet ind i MIT barn.
Joh det gør jeg fordi jeg har tiltro til den børnelæge, som Miko er kommet hos i 8 år.
Han er den rareste og den mildeste mand jeg nogensinde har mødt.
Jeg har tiltro til at han ved hvad han gør, og det har han!!
Han fortalte mig, at botox er en farlig gift man sprøjter ind i musklen, for at lamme den, så den ikke har mulighed for at trække sammen, lige på det område hvor giften rammer.
Det gør man ved dem, som har for korte muskler.

Miko er født med en diagnose. Rettere to. Desværre blev den ene opdaget lidt sent (en helt anden historie)
Den ene diagnose, Cerebral Parese, betyder at han er spastisk i venstre side af kroppen.
Han har været nødsaget til at benytte en skinne, for ikke at gå på tæer konstant. Og det er her botox’en kommer ind i billedet.
Den gør nemlig at hans sene virker længere og derfor ikke går ligeså meget på tæer.

Normalt giver man botox efter 5-6 måneder, men med Miko har det været anderledes.
Første gang han fik botox, var da han var lige over 3 år.
Og det virkede helt perfekt på ham, for der skulle gå ca halvandet år, før han igen skulle have en indsprøjtning.

Men fordi Mikos venstre arm også driller ham en hel del, pga denne her CP, så får han selvfølgelig også indsprøjtning i arm og hånd. Og lige derfor, af den årsag, kommer han i fuld narkose når indsprøjtningen skal gives, det er simpelthen for smertefuldt med en lokalbedøvelse eller noget stesolid.
Øv at vores kære doktormand gerne vil give ham i hånd og arm 😔

Jeg ved at det er for Mikos eget bedste, og det er derfor jeg går med til det.
Indlægget her er skrevet med tårer trillende ned af kinderne, fordi det er pisse hårdt at se på at ens barn bliver lagt i narkose. Alle de gange han er blevet lagt til at sove, har jeg været ved siden af ham. Måske er jeg egoistisk lige på det område. Men at lade en anden være sammen med ham, det kan jeg ikke (der må kun være én pårørende, på OP-stuen)

Jeg har pakket en taske med nogle lækkerier til ham ☟

Da vi skal være på sygehuset tidligt, kommer han afsted i sit nattøj.
Jeg har pakket lidt tøj til ham, lange bukser og shorts – det er jo ikke til at vide, hvordan vejret bliver.
En t-shirt, strømper og boxershorts.
Derudover ligger der et par bleer, som han kan bruge mens han sover rusen ud 😉

Når han så er vågnet og kommet til sig selv (det tager et par timer) så er der noget iste pineapple & mango – den plejer han at være rigtig glad for, efter en tur i narkose.
Der er kanelgifler, ostepops, små haribo miniposer og lidt vindruer.

Heldigvis plejer han ikke at være dårlig efter en tur i narkose, så jeg krydser fingre for at han heller ikke bliver det denne gang 🤞

Det værste er, at han ikke må noget at spise, for han plejer jo at spørge efter morgenmad, så snart han vågner.
Han kan lige nå at få en tår at drikke, inden vi skal afsted.

Når vi så ankommer til sygehuset, venter der ham en overraskelse, som jeg er ret sikker på han bliver ellevild over.
Hans mormor mødes nemlig med os deroppe.
Hvis ikke det glæder barnebarnet, så glæder det datteren.
Jeg er rigtig glad for at min mor ville tage en fridag, for at tage med os 💙
Jeg har aldrig været afsted til en narkose alene med Miko, rent og skært af den årsag, at det er så sygt hårdt, og ventetiden til hsn kommer på opvågning føles uendelig lang.
Min mor var der, de to gange han er blevet opereret (Tak mor 💕) og uden hendes støtte, var jeg ikke kommet ligeså nemt igennem.

Ud over det, så er det faktisk også første gang, Miko skal i narkose efter jeg er stoppet med at ryge 🚭 puha – det bliver mærkeligt, for plejer jo at bruge den korte tid på en smøg eller to 🙈

Det var en lille fortælling om, hvordan min dag kommer til at se ud i morgen – og vare rolig, der skal nok komme en update på min instagram story i morgen, når han er vågnet 😘

Tusind tak for at netop DU læste med