Overskudsmor đŸ’Ș

Vaske tĂžj, vaske op, gĂžre rent, bage brĂžd, kager og andet godt, lave de lĂŠkreste og sunde aftensmĂ„ltider plus have tid til at lege med ynglet 😉

Det er tit noget jeg ser pÄ bÄde facebook og instagram.
Og nĂ„r jeg ser sĂ„danne opslag, kan jeg virkelig godt tĂŠnke “Hvor kommer al den energi fra?” đŸ˜„

Åhh jeg ville sĂ„dan Ăžnske, at jeg havde evnerne til at vĂŠre totalt overskuds agtig. MĂ„ske ikke hver dag, men sĂ„ bare engang i mellem. Jo jo bevares, det er jeg da ogsĂ„, men jeg synes hurtigt at sofaen fanger mit ret sĂ„ dovne korpus for tiden. 😂
MÄske det hÊnger lidt sammen med, at jeg render rundt som ledig.
Jeg synes pÄ ingen mÄde det er motiverende at stÄ op, hver eneste dag, uden faktisk at have noget at stÄ op til.

SelvfĂžlgelig skal Miko op og afsted – lige nu hvor det er ferie, kommer han ikke afsted hver dag. Og fra nĂŠste uge, hvor C ogsĂ„ har ferie, holder han 2 ugers ferie sammen med os. 😎
Den sidste uge inden skolen starter igen, regner jeg med at han skal afsted de fleste af dagene.
MĂ„ske vi lige tager et par dage, hvor han holder fri og vi tager ud og oplever lidt 😜
Det skal jo heller ikke vére for kedeligt 😊

Jeg har da ogsĂ„ dage, hvor overskuddet bare vĂŠlter maks ind over mig, og jeg fĂ„r udrettet en hel masse – og hold nu op, hvor jeg elsker de dage.
DesvĂŠrre er der bare ofte ret langt i mellem de dage.

Der er ingen tvivl om at jeg bliver mere og mere slÞv af at gÄ hjemme, i hvert fald nÄr det er sÄ lang tid.
Det har jeg altsÄ aldrig vÊret god til.

Jeg vil gerne ud at lave noget, for jeg er ogsÄ ret sikker pÄ, at det vil fÄ overskuddet frem.
Jeg kunne da ogsÄ mÊrke, mens jeg var i praktik, at jeg havde mere overskud herhjemme.

Det er bare sÄ dejligt at mÊrke at man fÄr brugt kroppen lidt, og bliver fysisk trÊt i stedet for bare at vÊre slÞv.

Har I nogle gode fif til at fÄ noget mere energi?
TrÊning? (Skal sÄ helst vÊre muligt i hjemmet) Mad? Drikke?
Anything?

Hugs and Kisses Sanne

Tak for at netop DU léste med 😘

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.