For 3 år siden, tog vi en tur til Gran Canaria. Det var det år præcis 20 år siden jeg selv havde det været der sidst. Det var så også første gang.
Afrejse dagen denne gang, var på min fødselsdag – i dag for tre år siden.
Vi skulle flyve MEGET tidligt om morgen, så Miko og jeg sov inde hos min mor og bonusfar – vi skulle afsted sammen med dem og min lillebror. 🙌
Det var Mikos første flyvetur, så var lidt spændt på hvordan han ville klare den. Men med mormor på den ene side og mor på den anden, så gik det helt fint. 👌
Lidt anspændt i starten, men det gik hurtigt over. Min store seje dreng.

Da vi skulle flyve tidligt om morgenen, ankom vi også til øen tidligt. Vi var der omkring middags tid.
Desværre skulle det hurtigt vise sig at Miko blev sløj og utilpas. Han fik feber, helt op på 39,5. Heldigvis havde jeg noget panodil junior med, som han kunne få lidt af.
Jeg snakkede med SOS Danmark, om hvad jeg skulle gøre, og de anbefalede at jeg tog på sygehuset, for at få ham undersøgt. Hvilket jeg selvfølgelig gjorde. Papirerne fra sygehuset, kunne også bruges til at få kompensation for ødelagte feriedage.
Ikke at de var ødelagte, men de var mærket af at bassen var sløj og sløv. Han ville ikke rigtig gå selv, og heller ikke sidde i den klapvogn, min mor havde lejet.
Næh nej – drengen ville helst hænge på sin mor. De første 3 dage gik med at han ikke var på toppen, og i et lidt lavere tempo, end de ellers nok ville have været.
Vi fejrede selvfølgelig også min fødselsdagen om aftenen på ankomstdagen – og min søde mor havde da også pakket en lille gave ned i kufferten til mig. 🎁

Vi skulle alle sammen bo sammen, i et lille rækkehus. Rigtig hyggeligt. 🏘
Det var stadig en del af et hotel, hvor vi hver morgen kunne spise morgenmad. De fleste af dagene var vi ude få at opleve forskellige ting.
Vi kom forbi et sted, hvor der var mulighed for at komme ud at ride på kameler 🐫. En oplevelse jeg ikke ville lade gå forbi min næse. Ej heller Mikos. Så det skulle vi da prøve.
Miko, Lasse og jeg kunne alle få lov til at ride på den samme kamel.
Vi skulle sidde i de her “stole” eller hvad man nu kalder dem. Vi sad i hvert fald på hver vores side af kamelen – Lasse på den ene side og Miko & jeg på den anden side.
Miko er på INGEN måde god til at prøve nye ting, så jeg frygtede lidt at han ville græde hele turen igennem. Men efter 30 sekunder, skræl grinede drengen – måske fordi vi gyngede godt og grundigt. 😂
En oplevelse rigere – som jeg virkelig er glad for vi fik mulighed for.
Et sted der var meget vigtigt for mig at komme til var Palmitos Park, da det var et af de steder jeg huskede aller bedst, fra da jeg var dernede som 8 årig.
Og selvfølgelig tog vi derind. Der var mange ting, som stadig var som jeg huskede dem.
Jeg husker rigtig tydeligt fra 1994, hvor jeg var der med hele familien på min fars side (min farmor og farfar havde inviteret i forbindelse af deres 60 års fødselsdag) at vi fik lov til at sidde med papegøjerne. Og det ville jeg selvfølgelig også gerne have at Miko skulle prøve. Det lykkedes efter lang tids overtalelse, at han kunne sidde ved siden af mig, men ingen papegøje i nærheden af ham, kun på moderen. Desværre skete der en fejl på deres hukommelseskort, så billederne gik tabt 😔
Vi tager da bare en tur mere derned 😝
Vi var selvfølgelig også ude på en masse forskellige markeder, hvor vi fik brugt en hel masse penge 💸 . Der blev shoppet en masse lækre sager, nogle til brug på ferien, andre til at tage med hjem.
En lille lækker dreng der hygger sig noget så grusomt, på sin første udenlands ferie. Han klarede varmen dernede super fint – det var ikke det varmeste tidspunkt på året, så det hjalp nok også en lille smule.
Leg og hygge ved poolen – det var godt at morbror var med, og godt lige gad lege lidt med vand 😃
En lille fantastisk legeplads på hotellet, med et par gynger og et klatretårn, var helt klart noget Miko kunne bruge. Plus den lille søde missetat nede ved centret tæt på hotellet, skulle også lige udforskes. Måske den havde lyst til at lege lidt 😉

Vi var ude at spise alle dage til aften. Og det skal man da ikke klage over. Og når det kun er en uge man er afsted, så synes jeg også det er det lækreste. De fleste ferielejligheder tilknyttet hoteller, synes jeg heller ikke har køkkener som er værd at råbe hurra for.
Der var i hvert ikke den store mulighed for at lave mad selv der hvor vi boede.
Hvilket egentlig også passede mig meget godt, det passede os alle sammen godt. Miko spiste på daværende tidspunkt ikke ret meget, og de fleste dage kunne han nøjes med lidt pommes frites.
Der er ingen tvivl om at jeg RIGTIG gerne vil afsted dertil igen. Helst inden alt for lang tid. Men der er jo en masse steder jeg gerne vil hen på ferie. Og de koster som regel altid penge, så kommer tid kommer råd.
Vi lider INGEN nød af ikke at komme udenlands på ferie hvert år, eller bare generelt på ferie. 🙂
Det er lige så lækkert bare at være hjemme i lille Danmark og tage på en masse en-dags ture eller med et par enkelte overnatninger.
Oplevelser er der jo rig mulighed for i Danmark også 😄
Dog glæder jeg mig til det kommende år, hvor der allerede er aftalt og planlagt en forlænget weekend med mine forældre. En forlænget weekend med mine svigerforældre er stadig på tale – som vi håber kommer til at lykkedes i det kommende år.
Plus vi selv snakker om at tage på en ferie, bare os tre ❤ Men om det bliver inden eller uden for landets grænser har vi ikke helt snakket færdigt om endnu.
Men hov – det blev jo en helt anden snak.