Tiden flyver jo bare derudaf.

Miko er allerede 8 år – hvor blev min lille baby dog af. 😵

Jeg forstår det ikke helt, han er allerede halvvejs igennem første klasse. Det er virkelig surrealistisk.
Ikke nok med det, så har han også allerede fået engelsk på skemaet. ENGELSK!!!! 
Det fik jeg jo først i femte klasse eller sådan noget. Jeg synes det er helt vildt som tiderne ændre sig.

Heldigvis fandt jeg denne bog for noget tid siden, og den er virkelig en stor hjælp – på trods af at han faktisk er pisse sej til det der engelsk noget 😃
Men den hjælper mig til at lærer ham det.

Jeg er så pave stolt af min lille store dreng. 👌

Han har været igennem rigtig mange udfordringer allerede i hans korte liv, men han tager simpelthen bare dem alle sammen i stiv arm. 💪
Han har været i fuld narkose et utal af gange efterhånden, og det er slet ikke slut endnu.
Vi står overfor at han skal en tur mere i drømmeland her i løbet af januar – hvis de altså har fået booket ham ind, og gider oplyse om hvornår det skal ske.
Jeg HADER det. Jeg kan slet ikke med tanken om at han skal i narkose flere gange.
Jeg ved godt at vi ikke kommer udenom det, da han skal have skiftet sine CI implantater en gang i mellem – de holder jo ikke evigt.
Men thank god for den teknologi der er udviklet, ellers havde vi jo haft en helt anden hverdag, som jeg slet ikke kunne forestille mig, med tegnsprog og alt muligt andet. 😔

Jeg priser mig lykkelig for at han klare det hele.
Godt nok er han begyndt at udvise skepsis, når jeg siger at vi skal på sygehuset, og vil nogen gange ikke med. Jeg må ærligt indrømme at jeg godt forstår ham – for jeg ville egentlig også helst blive hjemme.

Jeg må dog tilstå at han klare tingene meget bedre end sin mor gør.
Han er også begyndt at vise tegn på for mange gange i narkose, han er længere tid om at komme ud af narkosen, på trods af at det nogle gange kun er 10 – 30 min i narkose.
Næste gang er det heldigvis også kun en kort tur, men det ændre nu ikke på at jeg gerne ville slippe.
Fordelen næste gang er at jeg kan få lov til at blive sammen med ham, under narkosen – selvom jeg ikke gør det, er det rart at vide at det er en mulighed. 🙄
Samtidig så har jeg fuld tillid til den læge der skal tilse ham, under narkosen – han er guld værd. 💙
Jeg ved at jeg snart skal til at vænne mig til en anden, og det har jeg virkelig ikke lyst til. En samtale jeg bliver nødt til at tage med ham, næste gang jeg har mulighed for det.

Sidst han var til tandlæge fik jeg at vide, at han muligvis skal til at have bøjle på, da han har overbid. De ville dog ikke give ham dem på endnu, da han ikke har fået alle sine blivende tænder, og derfor selv vil kunne rette sig.
Vi krydser fingre.

Han er også langt om længe gået med til at få tjekket sine øjne. 👀
Og heldigvis for det – han har en lille smule bygningsfejl på sine øjne, ikke meget, men faktisk det samme som jeg startede med at have, da jeg var på hans alder.
Det er ret så trist at han skulle arve mit dårlige syn – jeg håber at hans syn ikke udvikler sig lige så meget som mit har gjort.
Men men men, vi skulle jo så finde ud af noget med nogle briller til ham, så han kan begynde at få styrket synet.
Vi lånte en masse forskellige skel med hjem, og lur mig om drengen ikke hurtigt valgte hvilket skel det skulle være.
Vi fik bestilt dem (plus nye glas til mor hers briller). Allerede 6 dage efter bestilling kom de hjem. Målløs over hurtig levering. Men super fantastisk.
Han er rigtig dygtig til at tage sine briller på, men ikke for lang tid af gangen, og det er også helt okai, han skal lige have lov til at vænne sig til det. 👓

Nogle gange kommer han med udtryk hvor jeg bare kigger på ham og tænker: “Hvor dælen kom det der lige fra?”
Han er en stjerne 🌟 . Jeg kunne på ingen måde forestille mig en verden uden ham – selvom han til tider driver mig til vanvid. 😖
Der er sådan lidt præ-teenager over ham til tider. Hans stædighed vokser i takt med at han bliver ældre. Førhen var det nemt nok at lokke ham med forskellige ting – men de lurer vel også tricksene og falder ikke for dem til sidst.
Han er en hård bavian, og han skal virkelig tackles på den helt rigtig måde. Det har han alle dage skulle. Det hænger også lidt sammen med at hans sprog ikke er helt alders svarende, og dermed ofte har svært ved at forklare og formulere sig.
Heldigvis er han blevet MEGET bedre til at prøve sig frem – enten ved at prøve på andre måder eller ved at “tegne og fortælle” – vi bruger meget tegn til tale (moderen er dog ikke så sej til det som barnet). 😉