Life Of Miss Carstensen
Hello darlings 😘     Da jeg var gravid med Miko, var jeg overbevist om, at en fødsel skulle foregå på sygehuset. Alligevel have jeg godt hørt og læst lidt om muligheden for at føde hjemme, men tænkte at det ikke ville være en mulighed for mig, da det ville være for utrygt og usikkert. En dag kom Mikos far og jeg til at snakke om det, med hans mormor og hun fortalte om, at hun havde født hendes børn hjemme. Og så begyndte tankerne ellers at rulle rundt oppe i det bette hoved. Kunne det måske være en mulighed? Ville det være for risikabelt? Kan man tillade sig det, når man bor i etageejendom? En hulens masse spørgsmål dukkede op. Jeg kontaktede derfor jordemødrene indenfor hjemmefødselsordningen og fik en rigtig god snak med dem. I gamle dage var det almindeligt at man fødte sine børn hjemme. I rolige og trygge omgivelser. Selvfølgelig kan der opstå komplikationer, men de her jordemødre er jo altså uddannet og trænet til at spotte eventuelle problemer der kan opstå. Man bliver fulgt meget tættere, end hvis man vælger en fødsel på sygehuset. Man skal bestemt også være forberedt på, at beskeden lige pludselig kan lyde, at vi skal føde på sygehuset i stedet for. Og så længe man husker, at det vil være bedst for både mor og baby, at komme ind på sygehuset, så er det den vej man skal. Jeg skal da på ingen måde være bleg for at indrømme, at jeg vil kunne slappe meget bedre af hjemme, end på et sygehus. Jeg har mange dårlige oplevelser med sygehuse, som gør at jeg ikke føler mig tilpas på et sygehus. Men hvis min jordemoder vurdere at vi bliver nødt til, så ville jeg ikke være rolig derhjemme, for så er det jo fordi der opstået en situation, hvor der er brug for flere redskaber, end det jordemødrene kan medbringe til en hjemmefødsel. Så det er vigtigt at forstå helheden i det hele. Christians første raktion på at jeg gerne ville føde hjemme, var nærmest at falde om og kalde mig sindssyg – og den holdning havde han faktisk i ret lang tid. Han har oplevet hans søster ende med et akut kejsersnit, så derfor var hans reaktion, som den var. Men som jeg også forklarede ham, så havde jeg jo altså prøvet en hjemmefødsel før, og selvom graviditeten denne gang, på ingen måde kan sammenlignes med da jeg ventede Miko og en fødsel heller ikke kan sammenlignes med andre fødsler, så tænker jeg at den alligevel kommer til at forløbe lidt mere som sidste fødsel på trods af de mange smerter og differencer i graviditeten. Samtidig måtte jeg også fortælle ham, at det immervæk er vigtigst at JEG har det godt og føler mig tilpas under fødslen – det er trods alt mig der skal presse det der barn ud og ikke ham. Han har hele vejen i gennem godt kunne se min holdning til det og sætte sig ind i det. Men han har også pointeret at han på ingen måde havde det godt med det. Nu har vi så mødt to ud af de tre jordemødre vi bliver tilknyttet og han har efterhånden også fundet ro ved det. Vi skal møde den sidste jordemoder på søndag og det glæder jeg mig til – de to andre har været super søde, og jeg føler mig tryg ved dem begge. Min mor skal være med som fødselshjælper, og jeg vil egentlig også gerne have at Miko er hjemme. Altså med mindre han er hos sin far eller er i skole, så har jeg ikke tænkt mig at hente ham hjem for det. Men jeg tror det kan være godt for ham, at være der (ikke lige mens det er aller værst med presseveer og sådan) i forløbet op til og lige efter Spire er kommet til verden. Han glæder sig og venter spændt på at møde sin lillebror. Det er også vigtigt for mig, at han har mulighed for at være så meget med som muligt, og være en del af det. Derfor er en hjemmefødsel en rigtig god og oplagt mulighed. Jeg ved som tidligere skrevet godt at det kan gå galt, og at vi er nødt til at skulle ind på sygehuset, men det vil i de færreste tilfælde være sådan, så vi skal afsted i stress og jag, så det heller ikke vil forskrække ham.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: