Hello darlings 😘

 

 

 

Ja ja jeg ved det godt, endnu et af de her liste indlæg, men jeg er vild med dem.
Håber altså også du får noget ud af at læse dem.
Jeg er selvfølgelig modtagelig overfor flere forslag til hvad de her liste indlæg kan indeholde, men bestemt også andre emner til indlæg, hvis du er ved at være godt træt af listerne.

At personer som er tæt på dig, træder på dig mens du ligger ned.
Det kan være alt. Store ting som små.
Kender du også det? At du lige har oplyst om noget som går dig på, måske noget du gerne ville, og bum så går der måske en time eller et par dage, så ser du den du fortalt tingene til, gør lige præcis det du gerne ville.
Måske det er mig der går i små sko, men for søren hvor kan jeg blive ked af det, skuffet og ret så tosset over sådan noget.

At lade andre kører bil med Miko, endnu mere hvis jeg ikke selv er med i bilen.
Jeg ved egentlig ikke helt, hvor det kommer fra. Måske det kommer af at jeg er pisse bange for at der skal ske ham noget. Frygten for at miste ham. I en periode var han den eneste jeg havde i hverdagen (altså forstå mig ret, dengang ham og jeg boede alene) vi knyttede nok et tættere bånd i den periode, end vi havde gjort, hvis jeg ikke havde boet alene med ham.
I bund og grund kunne det godt komme sig af, at jeg mistede min far, men jeg var også utryg ved at lade andre kører med ham inden da.
Selv dem der er aller tættest på mig, kan på en dårlig dag. gøre mig utryg.
Hvis der endelig skulle ske ham noget i en forbindelse med et biluheld, ville jeg helst have, at det var mig selv bag rattet, for så er der ingen at bebrejde ud over mig selv.

At sige fra over for dem jeg har tæt på. Også selvom det er noget jeg egentlig ikke har det godt med.
Det går virkelig altid været super svært for mig, mest fordi jeg ikke rigtig har lyst til at være uvenner med nogle.
Heller ikke at træde nogle over tæerne, så vil jeg faktisk hellere selv sluge den kamel og så bare komme videre.
Det er ret fjollet, for jeg har jo lige så meget ret til at få min mening frem.

Når der bliver aflyst aftaler.
Det har jeg faktisk altid haft det ret stramt med, selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor det er en nødvendighed, og der har jeg selvfølgelig forståelse for det.
Men der hvor jeg føler at jeg bare får en dårlig undskyldning smidt i hovedet, der bliver jeg ret negativ.
I de fleste tilfælde, bunder surheden nok ud i skuffelse og fordi jeg egentlig bliver ked af det. Man laver jo en aftale med folk, fordi man gerne vil bruge den tid sammen med dem.

Når det sagte ord ikke hænger sammen med den aktive handling.
Den er egentlig lidt svær at forklare.
Og så måske alligevel ikke. Det der med at nogle siger noget og den efterfølgende handling så bare er i en helt anden verden. Det forstår jeg ikke. For så giver det et indtryg af, at de ting der bliver sagt er usande og i de fleste tilfælde “bare” er for at please.
Hvis man virkelig mener det man siger, så burde det da ikke være så svært at få handlingen efterfølgende til at stemme overens med det sagte. Eller er det bare mig?!

Folk der smasker eller tygger med åben mund
Jeg kan ikke have det. Så simpelt er det. Jeg kan blive fuldstændig hysterisk altså, især nu her mens jeg er gravid, der synes jeg bare at alle smasker helt vildt.
Miko er kommet ind i en periode, hvor han både tygger med munden åben, men også snakker med mad i munden.
Jeg forstår det ikke, for vi havde en lang periode, hvor han aldrig snakkede med mad i munden (selvfølgelig kunne den glippe ind i mellem, det gør den jo for os alle) men så lige pludselig er han begyndt på det igen. Måske han får for lidt opmærksomhed 🤔

Tusind tak for at du havde lyst til at læse med ♡