#InstaUpdate juni ☀

Hello darlings 😘

 

 

What a wonderful month. Nogle af de første dage i måneden blev brugt på et par dage i Lalandia – jeg tror vi alle trængte til at slappe af og nyde lidt kvalitetstid sammen.
På vejen til det sydlige Danmark, lagde vi vejen forbi Krokodille Zoo, et sted vi altid har nydt at komme, et sted hvor man mærker personerne bag stedet og den energi de lægger i det 🐊
Det er et sted jeg nyde at komme, nyder at følge med i den udvikling de går igennem, og hold nu op, hvor er alle de nyde tiltag spændende. Jeg glæder mig til at komme derned næste gang, for at se det færdige resultat, af de udendørs anlæg de er ved at etablere.
Om søndagen – dagen vi ankom, brugte vi tiden stille og roligt på, at få pakket ud, redt senge og slappe af.
Vi hentede en pizza 🍕 fra en af restauranterne og nogle pommes frites 🍟 – og ellers hyggede vi med den “lille” pose bland selv slik vi havde med og de jordbær vi havde købt i den lokale Rema 1000 🍬🍫🍓
Og så gjorde vi ellers klar til at mormor, skulle komme om mandagen og hygge med os.
Hun havde en masse lækkert morgenbrød og basser med, som vi hyggede med, inden vi lagde vejen forbi badelandet 💦
Miko er virkelig vokset den seneste tid, og tør efterhånden godt prøve de forskellige rutsjebaner og hvad der er ellers er at prøve. Det er så dejligt at kunne følge ham i denne udvikling.
Heldigvis bliver han ikke overmodig og gør egentlig heller ikke noget han ikke er tryg ved. Der er nogle gange vi “tvinger” ham ud i ting, som skubber ham ud over kanten. Men kun ting, hvor vi føler det er noget han godt kan rumme. Lidt ekstra overtalelse er nogle gange vejen frem.

Oppe i badelandet, møder vi min bror og hans lille familie – Miko bliver ellevild, da han opdager at hans kusine er i det samme badeland som ham.
Ikke nok med, at han var totalt oppe at køre over at mormor kom og tilbragte nogle timer med os, ja så fløj han da lidt højere op på skyerne.
Efter en masse timer i badelandet, gik vi tilbage til huset, hvor vi hyggede et par timer med min mor, bare os fire – da hun kørte hjem, gik vi en tur op på fodboldbanen, hvor drengene fik spillet lidt bold, vi stoppede ved en legeplads, på vejen tilbage til huset igen, hvor Miko fik klatret lidt, rutsjet og gynget.
Vi havde besluttet hjemmefra at vi ville spise ude alle dagene, så vi tog op på Bone’s mandag aften, der spiste vi sammen med min bror og co.
Ungerne fik rigtig hygget og leget, og vi voksne fik snakket.
Tirsdag blev der selvfølgelig også brugt nogle timer i badelandet – dog var vi ude at køre lidt om formiddagen, for at se om der var nogle seværdigheder i nærheden, vi havde lyst til at kigge på, eller rettere, nogle Miko havde lyst til.
Det var der ikke rigtig, så vi vendte snuden tilbage til ferielandet, gik op i centret og fik os en lækker is. Vi brugte derfor eftermiddagen i badelandet.
Jeg var kommet til at love Miko, at han gerne måtte få lov til at bowle, så det brugte vi entimes tid på, inden vi spiste aftensmad.
Denne aften, spiste vi på buffetrestauranten, det var fars dag og de havde et tilbud, hvor fædre spiste gratis – haps, det snuppede vi da lige. Igen spiste sammen med brormand og familien.
Det gælder jo om at udnytte den tid, der pludseligt opstår sammen.
Vi havde min niece overnattende til om onsdagen, da de to unger gerne ville have lidt ekstra tid – så natteravnene fik hygget sig lidt ekstra.
Onsdag var hjemrejse dag, og vi valgte at vi ikke skulle forbi badelandet, da vi også skulle forbi Korsør og hente Lady, der hvor hun var blevet passet.

Hov – det blev da vist til en længere smøre, det var jo ikke meningen.
Men her kommer altså lige lidt om resten af måneden også.

Juni var også måneden, hvor vi endelig kunne fortælle at vi venter en sød lille Spire til december 👶🏼
Miko fik det at vide et par dage inden vi tog til Lalandia, så havde han lige et par til a tænke over det, inden han skulle møde sin mormor og kunne snakke med hende om det også.
Efter han havde fået det at vide, fortalte vi familie og venner det – hurra for facebook og instagram 😝
Midt på måneden tog vi til en ekstra scanning, en kønsscanning for at finde ud af om det var en dreng eller en pige. Selvfølgelig betyder kønnet ikke det store, i sidste ende, så længe Spire er sund og rask. Det viste sig at være en lille dreng, der vokser inde i maven.
Nu venter vi på at komme til misdannelsescanning senere i juli, så vi er helt sikre på at Spire har det helt godt.

Miko tog også på en weekend hos sin mormor og morfar Lars – det var vist noget han kunne bruge.
Han plejer i hvert fald, at være helt oppe at køre over at mormor kommer og henter ham, og vil som regel ikke med hjem derinde fra igen – det tager jeg om et godt tegn 😉
Da vi skulle hente ham, mødtes vi inde ved Flyvergrilen og kiggede på en masse flyvermaskiner – mormor og Miko havde hentet oldefar, inden de tog derud. Det var rigtig dejligt også lige at få hilst på ham igen. vi er desværre ikke de bedste til at komme ind og besøge ham.
Vi fik også muligheden for at fortælle ham den glædelige nyhed, om at han igen skal være oldefar.

Denne måned byder også på en trist dato – nemlig datoen for min fars afsked. I år er det 6 år siden han forlod os 💔
Selvom dagene flyver afsted nu, så mangler han jo stadig. Især i denne tid, hvor vi har lykkelige nyheder at dele med familien, så er det da helt forkert, at jeg ikke kan fortælle mig far om det, eller snakke med ham.
Jeg ved at han ville have glædet sig til at blive morfar igen, men jeg ved også at Spire ikke ville have opnået samme status som Miko. Kun fordi at Miko var nummer et. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at han ville have elsket Spire ligeså højt, som han gjorde Miko. Men Miko er nu bare noget helt særligt og de to havde et fantastisk bånd – derfor piner det mig også at vi skal være ham foruden.

Sidste skoledag – ja altså ikke for mig denne gang, men for bassen. Det er første gang jeg ikke har været med ovre på skolen, det var virkelig en underlig fornemmelse, at aflevere ham i skole og så kører fra ham.
Næste år tager både lillebror og jeg med op og holder sidste skoledag, sammen med min store dreng.
Et par dage inden sidste skoledag, havde Miko lige et par små poser slik med til kammeraterne – det tror jeg bestemt godt kunne bruges 🤣

Jeg må hellere stoppe for denne gang – der er alligevel heller ikke så meget mere at fortælle.
Ellers er du også meget velkommen til at læse nogle af de tidligere indlæg, hvis du selvfølgelig ikke allerede har læst dem, jeg bliver også rigtig glad for en lille kommentar ♡

 

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.