Hello darlings 😘

Jeg havde egentlig affundet mig med at det “bare” skulle være Miko og jeg, og det havde jeg det faktisk også rigtig godt med.
For jeg havde ikke forventet, at møde en som ville kunne gå helhjertet ind i et forhold, hvor der også fulgte et barn med. Ikke bare et almindeligt barn, men et barn med særlige behov og som allerede havde en alder, hvor bevidstheden ingenting fejlede.

Hvis sandheden skal frem på bordet, så havde jeg ikke selv kunne gøre det. Jeg kan jo selvfølgelig ikke svare på det, sådan rigtigt, for jeg har aldrig stået i den situation. Men jeg tror jeg ville have svært ved det.
Jeg tager hatten af, for alle som kan tage sine bonusbørn til sig, som deres egne, og jeg har virkelig stor respekt for dem.

Jeg er derfor også lykkelig for at Christian ikke havde børn da jeg lærte ham at kende.
Det har han nu, måske ikke af blod, men af valg.
Han valgte Miko den dag han valgte mig!
Den bedste beslutning han nogensinde har taget 😉
Det var slet ikke meningen at Christian og jeg skulle have været kærester, i hvert fald ikke hvis man tager i betragtning hvordan jeg følte for han, de første mange gange vi sås – det kan du læse meget mere om lige her.
Snart kan han også kalde sig for far, og ikke kun bonusfar.
Jep du læste rigtigt, der vokser en lille spire inde i maven.
Det har været en svær beslutning at træffe, om det skulle være det ene eller det andet.
Jeg havde lige fået elevplads, som kunne give mig alle de arbejdsopgaver jeg gerne ville arbejde med.
Der er mulighed for at arbejde med tallene, der vil være kundekontakt og som en ekstra bonus, så vil der også være markedsføring ind over.
If you do the crime, you do the time!
Måske ikke den helt rigtige måde at se på det, men alligevel lidt.
Vi er i hvert fald i den situation at vi har valgt beholde den lille spire.
Den glædelig nyhed blev delt med min nye arbejdsplads allerede på min anden arbejdsdag – der var stadig nogle hvis’er ved hele situationen, da vi ikke havde været til nakkefoldsscanning.
Da jeg fortalte det blev jeg mødt af positivitet og glæde på vores vegne – samtidig fik jeg at vide, at de synes jeg synes få ændret min tid til nakkefoldsscanning, da den lå en dag, hvor jeg skulle være sammen med min familie i Lalandia – så jeg kontaktede sygehuset og fik rykket tiden, det viste sig at det var muligt at komme til før.

Nakkefoldsscanningen viste at alt var helt normalt, der var lav risiko for Downs, så det var jo helt perfekt.
Min terminsdato blev rykket nogle dage, så i stedet for d. 13. december hedder den nu d. 10.
Det betyder heller ikke noget, så længe det går den vej.
Jeg har ikke lyst til at komme tættere på Mikos fødselsdag, men nu må vi jo se, hvornår den lille spire har lyst til at komme og møde os alle sammen.

Jeg er virkelig spændt på hvordan både Miko og Lady reagere – Miko har fået at vide at han skal være storebror og det glæder han sig til.
Men hvordan det bliver, når babyen først er her, er jo ikke rigtig til at sige.
Lige glæder jeg bare over den lykkelige nyhed og venter på vi kan få afklaret om det bliver en dreng eller pige.