Hello darlings 😘
Så gik den første måned uden et job – hold nu op, hvor jeg synes tiden snegler dig afsted altså 🐌
Som i tidligere har kunne læse, har jeg været så heldig, at jeg allerede har været inviteret til én jobsamtale.
Desværre viste det sig, at jeg ikke blev tilbudt jobbet – det blev jeg ret ked af, da det var et job jeg kunne se mig selv have i mange år ud i fremtiden.
Men pyt, der kommer helt klart et job til mig. Og forhåbentlig inden alt for længe.
Jeg søger med lys og lygte, og falder du over et opslag, så tøv ikke med at sende det til mig.
Fastelavn er en fast tradition i februar måned, det blev selvfølgelig fejret.
Det var mest på skolen, Miko oplevede fastelavn.
Desværre er han nogle gange lidt sær, så han ville ikke være med til at slå katten af tønden, ovre på skolen 🐈
Han ville gerne have et fastelavns kostume, og han besluttede selv at han skulle være politibetjent. det var han også sidste år, men det betyder ingenting. Det vigtigste er jo bare at han er glad for det kostume han har på. Og det var han.
Der skulle selvfølgelig også laves fastelavnsboller. Normalt bager jeg dem, hvor fyldet er synligt, men jeg har ikke knækket koden, til at få det til at blive nede i hullet – derfor valgte jeg i år, at fyldet er indeni. Det var altså en succes.
En succes vi gentager næste år.
Jeg har også været så heldig at vinde en konkurrence på Instagram – en konkurrence/giveaway hvor præmien var en af de smarte cuubis – perfekte til de smoothies, vi skal i gang med om morgen. Men eftersom det ikke er billigt, at købe en masse frugt o grønt på én gang, så tager det altså lidt tid, at få fyldt fryseren, med alle de nødvendige ingredienser.
Kommer tid kommer råd – og vi laver da også lidt ind i mellem.
Der dukkede også en smule sne op i løbet af måneden – det udnyttede vi ret så meget og fik bygget en snemand ude i haven ☃️
Miko trippede mere og mere, for at få lov til at komme ud, da han først så det sneede.
Christian og jeg var i gang med at ordne ovnen (mest Christian) så Miko fik at vide, at han bare kunne smutte ud selv og lege med Lady – og væk var barnet.
Det er altså også mega hyggeligt med det sne. Og ikke mindst flot.
Miko skulle hjem til sin far og holde vinterferie, så om mandagen i ferien, blev han hentet herhjemme af sin far, og fik at vide, at de skulle forbi Bella Centret til Lego World event, senere på ugen. De sluttede vidst dagen af i Tivoli.
Christian og jeg udnyttede også at Miko ikke var hjemme, så i weekenden, tog vi i Tivoli for at se den flotte vinterudstilling 🎡
Det var en rigtig lækker tur – vi startede med at spise på Jensen’s Bøfhus, vejret var virkelig lækkert og mildt, perfekt til en tur i Tivoli. Det var da koldt.
Vi kom også forbi Lego shoppen på Strøget, og jeg måtte da lige have et lille billede af den flotte garder som stod der i vinduet.
Min lille dejlige Lady vaps er fra februar – så hun blev fejret med et par gaver 🐕
Min svigerinde havde også fødselsdag i februar – vi var inviteret til eftermiddagskaffe hos dem, sidst på måneden.
Vi takkede ja til at være med til at fejre hende – desværre var fjolset her, så klog at glemme hendes gaver hjemme på bordet 🎁
Heldigvis ses vi snart igen, så hun kan få sine gaver der.
Det var lidt om vores februar – der er sket en hel del andre ting, men hvis alt skal nævnes, bliver det en længere roman.
Tusind tak for at du havde lyst til at læse med – og hav lige en lækker dag 😝