Hello darlings 😘
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg nu igen, er blevet arbejdsløs.
Selvom jeg var rigtig glad for det job jeg havde hos KopK, var det desværre ikke muligt at få en forlængelse på kontrakten.
Det var super ærgerligt, da jeg var rigtig glad for at være der.
Men sådan er det jo nogle gange, og jeg vidste jo da jeg sagde ja til jobbet, at det kun var en tidsbegrænset periode.
Selvfølgelig fik jeg ret hurtigt et håb om, at jeg kunne få lov til at blive dernede.
Livet er desværre ikke altid rosenrødt og en dans på lyserøde skyer, og jeg måtte sige farvel til jobbet.
Min sidste arbejdsdag var d. 31. januar og allerede om torsdagen begyndte sygdommen at snige sig ind på mig.
Jeg nåede forbi kommunen, så jeg kunne komme i betragtning til, at få kontanthjælp igen. Jeg fik tid til et møde med min sagsbehandler og med ydelses kontoret.
Fredag morgen, var jeg på ingen måde frisk – det var Miko heller ikke, så han fik en sygedag sammen med sin mor. Inden han skulle hjem til sin far på weekend.
Jeg kørte Miko til Slagelse lige over middag og så kunne jeg ellers begrave mig under min dyne efterfølgende.
Om tirsdagen skulle jeg til møde med min sagsbehandler, der var ikke rigtig så meget nyt, han gav mig et fif om et job jeg skulle søge, hvilket jeg også gjorde (havde søgt hos dem tidligere, men sendte en ny ansøgning igen) og så skulle jeg også lige have opdateret mit CV og et par andre småting.
Og så gik der ellers gang i jobsøgningen.
Da jeg skulle opdatere mit CV, er der sket et eller andet med dokumentet, så det kunne ikke åbnes.
Hmm.. Det måtte jo så betyde at jeg skulle starte helt forfra.
Så gang i skriveriet, og kreativiteten. Jeg var blevet ret træt af at det bare en kedelig tekst, på en hvid side, så nu er der altså kommet lidt farver på.
Lidt mere mig.
Jeg hader hvor hurtigt jeg falder sammen, af ikke at have noget fast at stå op til.
Jo jo bevares, selvfølgelig skal Miko da op og i skole, men det er altså bare ikke det samme, at stå op om morgenen, for at skulle sende bassen i skole og ikke selv have noget at skulle afsted til.
Humøret har altså også forandret sig, ret meget endda, siden jeg begyndte at gå hjemme igen.
Jeg håber snart at det vender, og at jeg igen har et job jeg kan stå op til.
Lykken er at jeg i onsdags modtog en mail, om invitation til jobsamtale – samtalen finder sted i dag, og hvis jeg er så heldig, at jeg bliver tilbudt jobbet, skal jeg starte allerede på torsdag.
Torsdag er min fødselsdag, så jeg krydser fingre for at det bringer mig lidt held.
Det er job jeg har søgt tidligere, så derfor er det også et job jeg rigtig gerne vil være den lykkelige indehaver af. Et job der tiltaler mig, fordi jeg ved at der vil være det fedeste sammenhold blandt kollegaer og nogle fantastiske muligheder for at udvikle mig rent personligt og fagligt.
Så vær lige sød at krydse fingre for mig i eftermiddag 🤞🏼
Tusind tak for at du havde lyst til at læse med, og hav så lige en lækker dag 😝