Vi nåede det 😊

Hello darlings 😘

Som I ved, så gik vi ind til en mindre omrokering herhjemme. Det skulle dog vise sig at den ikke var helt så lille alligevel. Det tog i hvert fald noget tid, før vi kom helt på plads.

Vi startede så småt om fredagen i uge 40. Hvor Christian fik fat i den rumdeler vi skulle bruge, og madrassen til Mikos nye seng – som han elsker #ByTheWay. Lørdag gik meget af dagen med at være sammen med min familie, da der var urnenedsættelsen og vi skulle sige det sidste farvel til min savnede farfar. Om torsdagen havde jeg på praktikken fået muligheden for at se den anden butik, som ligger i Solrød, og smutte forbi med nogle varer.

Jeg byttede bil med Christian, og vi byttede samtidig eftermiddags ærinde for den dag. Jeg tog nemlig videre til Gentofte og fik købt den nye seng til Miko og Christian tog til ridning med bassen.

Da vi kom hjem om lørdagen, gik vi i gang med at få tømt i kælderen – det som jeg ikke havde nået at få væk, og så fik ellers skilt vores sengeramme og samlet den i kælderen. Derefter gik det ud på at få alle de store ting på plads hurtigst muligt, så vi fik samlet Mikos seng og derefter samlet den nye rumdeler. Så skulle vi så prøve at blive enige om hvordan vi skulle indrette Mikos nye værelse – ups, uenigheder opstod, men vi blev alligevel ret hurtigt enige og det vigtigste er jo sådan set bare at glæde Miko og give ham et brugbart værelse.

Dertil kom der en masse oprydning, rengøring og udsmidning. Hold nu op, hvor er det længe siden vi har gået det hele sådan igennem. Selv tøjet blev sorteret og der røg lige halvanden sæk til nogle, som kan få glæde af det. Til gengæld røg der også lidt i småt brændbart, noget vi virkelig ikke ville kunne være bekendt at sende videre til nogle andre. Der blevet sat en masse ting til salg, og noget er heldigvis også forsvundet forholdsvist hurtigt. Dejligt at andre kan få glæde af det vi ikke vil have mere.

Desværre er hverken Christian eller jeg kommet helt ovenpå, efter det sygdom vi begge fik pådraget os lige omkring den tid min farfar døde. Så det har bestemt været opslidende for os begge at vi både har skulle afsted på job, have styr på hytten inden der skulle fotograf på igen, men samtidig også skulle have tid til Miko.

Om onsdagen (uge 41) snakkede jeg med ejendomsmægleren, fordi jeg stadig ikke havde hørt fra fotografen og det undrede mig, da vi helst skulle have taget billeder i uge 42. Samme dag ringer de fra ejendomsmægleren til Christian og spørger om vi har mulighed for en fremvisning mandag i uge 42. Vi bliver enige om at vi sagtens kan nå at blive færdige, så det takker vi pænt ja til.
Kortene bliver altså holdt lidt tæt på kroppen for tiden, så stort set INGEN får noget at vide om, hvad der rører sig, før det er sket.

Torsdag får jeg så endelig opkaldet fra fotografen, og der er vi så heldige at der er en tid mandag, samme dag som der er fremvisning. Wuhuu det går fremad nu.

Opgaven var nok lidt større end vi egentlig lige havde regnet med. Men vi klarede det, og jeg er blevet super glad for resultatet. Vi var færdige søndag lige omkring spisetid. Der var et par enkelte småting, som måtte vente til mandag morgen. Men det var som også helt fint.
Selvom jeg gerne vil have Miko hjemme altid, så var det faktisk meget rart, at han var hos sin far i weekenden. Det betød nemlig, at jeg ikke skulle have dårlig samvittighed over at overlade ham til sig selv.

Her kommer lige lidt billeder af hvordan det er kommet til at se ud.

Vi venter stadig på at høre fra ejendomsmægleren. Om ham der var ude at kigge på huset, kan og vil købe det. Vi fik at vide at han var meget interesseret og at han nok er den ideelle køber til huset og højst sandsynligt også vil kunne få lov af banken. Jeg håber og jeg krydser fingre for at det lykkedes denne gang.
Vi har godt nok et andet kort på hånden, men det kræver lidt mere, og det er en helt anden snak. Men kort sagt, er det et kort der gør, at vi vil kunne flytte, til noget vi gerne vil have.

Tusind tak for at netop DU læste med

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.