Life Of Miss Carstensen

Hello darlings 😘

Åhh hvilket herligt ord, er det ikke?

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi her hjemme har en masse diskussioner og kampe forbundet med ordet søvn.

Vi er så tæt på, at jeg godt kan tillade mig at vi hver eneste dag, når vi nærmer os Mikos sengetid, skal have en diskussion med ham.
Først om at tænderne skal børstes, og derefter at han skal ind i sengen.
Når det så er klaret, og han er kommet under dynen, så starter kampen om at få ham til at sove. Der går oftes minimum en time, og det er ikke bare hvor han ligger stille i sengen (havde det dog bare været sådan) næh nej, han slår i væggen, sparker til væggen, slår og sparker til tingene, han har ødelagt flere sengelamper, kaster med diverse genstande – værst af alt hans CI.

Mine frustrationer kører i nogle perioder ret højt. Lige meget hvad jeg siger eller gør, så bliver det hele til en lang diskussion.
Nogle dage er det ikke kun ved sengetid det er et problem, nogle dage starter vi ud med diskussioner og fortsætter hele dagen.
Dem er der heldigvis ikke ret mange af.

Lige for tiden, er bassen MEGET mor dårlig – lige meget hvor meget C prøver at overtage så ender det galt.
Miko bliver sur, og enten svarer han ikke eller også kaster han med ting eller slår.

Det er på INGEN måde blevet nemmere af, at min farfar for nogle uger siden blev indlagt, og jeg valgte at tilbringe meget af tiden på sygehuset sammen med ham.
Miko var også med på sygehuset den ene dag. Han havde fået at vide at Oldefar var syg, og at han nok ikke ville leve så længe mere. Han kunne mærke at det påvirkede mig rigtig meget og gjorde mig ked af det, og på det punkt er han altså helt fantastisk og omsorgsfuld.
Det var utrolig hårdt at miste ham, selvom at det var det bedste for ham alt taget i betragtning.
Men jeg vil jo stadig savne ham og mangle ham.

For så at toppe det hele, så fortæller min mor mig (om aftenen efter min farfars bisættelse) at hun desværre tror at der ikke vil gå ret lang tid, før min mormor giver slip.
Hun ringer til mig halvanden uge efter og fortæller, at nu ser det hele virkelig ud til snart at være slut.

Ganske rigtigt.
Min mor ringer til mig en torsdag morgen, kun 3 uger efter min farfar er gået bort, og siger at nu er mormor her ikke mere.
Hun havde sovet stille ind i sin seng, og tog sit sidste åndedrag tidligt torsdag morgen.
Det påvirkede selvfølgelig også.

Det viser sig så, at der er endnu et dødsfald denne torsdag, min svigermors moster sagde også farvel.
Det betød at vi risikerede to bisættelser samme dag.
Heldigvis havde vi begge mulighed for at deltage i begge – Miko var med til mormors, og han klarede det super godt.
Men efter den anden, på vejen hjem der meldte trætheden sig for alvor. Og den trykker altså stadig – selvom det snart er en uge siden nu.

Alt dette har gjort at tålmodigheden ikke har været ligeså stor, og har desværre resulteret i endnu flere diskussioner med Miko.
De har virkelig været slemme den sidste uges tid.

Vi besluttede os for at vi havde brug for noget helt andet at tænke på og få noget luft, så vi smuttede forbi Knuthenborg i lørdags.
Det var en rigtig dejlig tur, et par småskænderier, men ikke noget der er værd at snakke om, og så var vejret jo HELT VIDUNDERLIGT i lørdags.
Vi fik set tigrene tæt på, de fik lidt snacks, men en dyrepasser stod og fortalte om dem og deres færden.

Men for at komme tilbage til det med søvnen.

Miko har altid været svær at få til at sove. Og i den tid hvor jeg var alene med ham, hvilket mere eller mindre var fra han var 5 uger gammel (Mikos far er tjener, så har primært arbejdet aften, den tid vi var sammen) og så helt til vi flyttede ind hos C sommeren 2014, har kampene været der.
Jeg har haft svært ved at være vedholden, og det bider mig jo så også pænt meget i r…. nu.

Vi har været til undersøgelser på sygehuset og hos egen læge, for at finde ud af om der er noget lægeligt at gøre ved det.
Heldigvis viser undersøgelserne, at Miko får sådan ca 98% udbytte ud af sin søvn, og det er nok også derfor han for det meste altid er hurtigt frisk om morgenen – please lad det fortsætte sådan 🤞

​Og derfor vælger man, at man ikke vil gøre mere fra sygehusets side.

Vi havde ellers haft snakket med egen læge om at han måske manglede det der stof, som gør én træt, når det bliver aften og mørkt udenfor, og derfor kunne give noget medicin (melatonin) for at hjælpe ham.

Men han er jo også træt om aftenen, jeg tror ærlig talt “bare” at han mangler nogle faste rutiner – dem har jeg aldrig været god til.
Så gode råd modtages med kyshånd.

Selvfølgelig har vi nogle faste rammer.
Tidspunktet for, hvornår der børstes tænder og gøres klar til at komme i seng er det samme, det er tidspunktet for at hoppe under dynen også.
Vores spisetid er også mere eller mindre fast – plus minus 15 minutter. Dog kan de godt være lidt anderledes i weekenderne, hvis vi er nogle steder, så vi ikke lige når hjem til at komme i gang med maden tids nok. Eller hvis vi spiser hos andre, så kan vi jo ikke altid styre hvornår maden bliver serveret.

Jeg har de seneste dage prøvet at få lavet nogle putte rutiner.
Når der er børstet tænder, tøjet smidt i vasketøjskurven og bassen kommet under dynen, snakker vi lidt om hvad han har lyst til.
Og derefter siger jeg godnat. Jeg kan så ikke finde ud af hvad der er bedst – at blive siddende hos ham, eller om jeg skal gå ud.
Men tænker at han har brug for at der er en hos ham, indtil han sover. Vi sover jo også stadig i samme rum, så vi er lige ved siden af ham hele natten. Det vil så ændre sig, når vi engang er flyttet, og derfor ville det også virkelig været rart, at der var kommet ro på hele sove seancen inden, så det bliver nemmere et nyt sted.
Dog har jeg planer om, at han skal have en seng, hvor jeg kan ligge ordentligt ved siden af ham, også hvis han gerne vil have at vi sover sammen en hel nat engang i mellem.
Eller hvis vi kunne få Lady til at sove hos ham, så ville der også være plads nok til hende.

Jeg vil snart give alt for vi kan få en god oplevelse med at gå i seng, i stedet for at vi skal blive uvenner næsten hver aften 😥

Så kom ENDELIG med jeres tanker 😘

Det var vidst alt for denne gang, det blev da også lidt en roman.
Men pyt med det, jeg fik luftet mine tanker.

Tusind tak for at netop DU læste med.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: