Hello darlings đ
Jeg er grusomt ked af at jeg ikke lige har vĂŠret voldsomt meget tilstede de seneste uger.
Det hele startede for 14 dage siden – dagen fĂžr Miko skulle pĂ„ sygehuset og en tur i narkose.
Min nervĂžsitet meldte sig denne gang fĂžrst om aftenen, da vi gik i seng.
Miko fik, som altid dagen fĂžr en narkose, lov til at sove ved siden af mig i sengen.
Miko snork boblede hurtigt, det gjorde moderen desvÊrre ikke. Jeg observerede ham i lÞbet af natten (mÄske for at finde den mindste smule, som kunne udskyde narkosen) han begyndte dog ogsÄ at snÞfte en hel del i lÞbet af natten og fortsatte om morgen.
Jeg snakkede med lÊgen pÄ sygehuset, der blev lyttet et par ekstra gange pÄ hans lunger og luftveje, alt lÞd som det skulle, og da jeg stoler blindt pÄ vores bÞrnelÊge, sÄ jeg gik med til at fortsÊtte behandlingen.
Det hele skulle jo ogsÄ vise sig at gÄ helt fint og lige efter bogen. Jeg havde bedt om, at Miko fik sÄ lille en dosis sovemedicin som muligt, da han sidste gang var to timer om at vÄgne fra narkosen. Og det var da den bedste beslutning nogensinde.
Drengen vÄgnede sÄ snart han var kommet ind pÄ opvÄgningen, og kort tid efter fik vi lov til at komme ned pÄ stuen, pÄ bÞrneafdelingen.
Kort derefter fik vi den besked, at vi mĂ„tte kĂžrer hjem, sĂ„ snart vi synes at Miko var helt sig selv igen đ Yay – det er SĂ
fantastisk at det er pÄ den mÄde nu. Vi har selvfÞlgelig ogsÄ prÞvet det en hel del gange fÞr, og ved hvordan han plejer at reagere pÄ tingene.
Vi smuttede en tur i Toys’R’Us, hvor bassen fandt sig en ny skoletaske (havde vist lovet ham en ny hele sommerferien đ sĂ„ endelig blev den kĂžbt đ)
Her er hvad han nĂ„ede at fĂ„ tilsnusket sig denne dag đ
Familietid og shopping đž
Det viser sig hurtigt efter vi er kommet hjem, at den snĂžften der har vĂŠret om natten, tager til og ender ud i feber.
Miko fortÊller aldrig hvis han har ondt nogle steder, sÄ vi skal gÊtte os til det.
Men feberen fortĂŠller at han ikke er frisk, og vi vĂŠlger derfor at han ikke skal i skole om fredagen.
Dog skal han hjem til sin far den fredag, og da han er til et mÞde det fÞrste af eftermiddagen, vÊlger vi at tage Miko med til Slagelse (hvor hans far bor) sÄ mÄ han lige med ud, at finde den gave vi skal have kÞbt til min svigerinde.
Det gÄr egentlig ogsÄ helt fint at have Miko med, sÄ lÊnge vi ikke snakker om at han skal hjem til sin far (Miko har lige afsluttet sommerferien hos os, og har ikke vÊret hos sin far i 6 uger).
Vi kigger efter et penalhus til Miko, for det trĂŠnger altsĂ„ ogsĂ„ til at blive skiftet ud – og det nye er Ninjago, ikke at det gĂžr noget at han er gĂ„et vĂŠk fra minions, men for sĂžren det er dyrt at kĂžbe ny taske m.m. hvert Ă„r đ±
Vi fĂ„r kĂžbt gave til min svigerinde (mega misundelig – hun fik den store vase RC blĂ„ mega riflet đ)
Den ville virkelig pynte sĂ„ fint herhjemme ogsĂ„ đ
Miko blev ogsĂ„ afleveret, det tog lidt lĂŠngere tid end normalt, og han blev ogsĂ„ rigtig ked af det, da vi kĂžrte đą Ă„hh jeg hader nĂ„r han reagere sĂ„dan.
C og jeg smuttede lige en tur mere i centret efter Miko blev afleveret, hvor C fik kĂžbt lidt nyt tĂžj til sig selv.
Plus han forkĂŠlede mig en smule ogsĂ„. Jeg fik bĂ„de ny taske, pung og lidt andet ogsĂ„ đ
Se bare her â hvad Miko og fik den dag đ
Tingene ĂŠndrede sig
Om aftenen modtager jeg en besked, om at min farfar er blevet indlagt – de beskeder er aldrig rare.
Hvad jeg fÞrst lige forstÄr, er det selvfÞlgelig ikke godt han er indlagt, det er halv alvorligt, men noget han er kommet i behandling for.
C og jeg besĂžger ham om sĂžndagen (lĂžrdagen gĂ„r med fĂždselsdagsfest hos min svigerinde) og der er ogsĂ„ andre besĂžggende hos ham om lĂžrdagen – vi prĂžver altid at sprede hans besĂžg ud, sĂ„ vi ikke kommer alle sammen den samme dag.
Jeg mÄ Êrligt indrÞmme at jeg fik noget af et chok, da jeg sÄ ham.
Han var hĂŠvet over hele kroppen – han var indlagt pga lungebetĂŠndelse, vĂŠske- og blodmangel plus vĂŠske i den ene lunge.
Jeg snakker med en af sygeplejerskene pÄ afdelingen og fÄr at vide at han er i bedring, og de regner med at han komme hjem sidst pÄ ugen, alt efter hvad prÞverne viser, som skal laves de kommende dage.
Han fÄr lagt et drÊn i lungen mandag, og fÄr tappet ret meget vÊske ud.
Der bliver ogsÄ lavet en CT scanning, som pÄ ingen viser noget godt.
I lÞbet af mandagen fÄr han det vÊrre. Jeg bliver ringet op af min faster om aftenen, og fÄr at vide de anbefaler os at komme, da de er usikre pÄ om han lever natten over.
Hvor fanden kom det lige fra?? han havde det jo “fint” dagen fĂžr đ
Jeg ringer med det samme til min bror og fortÊller hvad jeg har fÄet at vide, og vi bliver enige om at vi begge kÞrer pÄ sygehuset.
Dertil skal det lige siges, Miko sidder og kigger pÄ da jeg fÄr opkaldet fra min faster og da jeg ringer til min bror.
Han er sÄ sÞd og omsorgsfuld, at nÄr jeg begynder at grÊde, sÄ begynder han nusse mig pÄ benet og armen og giver mig et kÊmpe kram.
C fÄr fat pÄ sine forÊldre, og vi fÄr afleveret Miko hos dem.
Han fÄr at vide at oldefar er syg, og at jeg bliver nÞdt til at besÞge ham.
Vi kĂžrer hjem midt om natten, da det hele ser roligt ud, med en aftale med min faster og onkel om at de ringer hvis der sker nogle forandringer.
Jeg kan selvfĂžlgelig ikke sove sĂŠrlig meget (2 timer bliver det til)
Jeg smĂžrer madpakke til Miko, og fĂ„r pakket hans taske – vi kĂžrer over til C’s forĂŠldre og fĂ„r Miko i skole.
Bagefter fÄr vi lige handlet lidt morgenmad, som vi spiser sammen med min bror og svigerinde, som har overnattet hos os. Derefter kÞrer vi alle pÄ sygehuset.
C og jeg kÞrer hjem igen omkring kl 19.30 for at fÄ hentet Miko, sÄ han kan komme hjem og sove i nat.
Jeg er helt Þdelagt, det er forfÊrdeligt at se min farfar sÄdan her.
TÄrerne triller ned af kinderne pÄ mig, jeg bliver sat af hjemme, inden C henter Miko og sÄ snart Miko ser at jeg er ked af det, giver han mig det stÞrste kram.
stĂŠdige unge
Onsdag morgen er C for alvor nedlagt af sygdom (vi har begge vĂŠret lidt ramt siden fredag, mon Miko fik smittet os?đ€) og jeg har en kamp med Miko om at fĂ„ ham afsted i skole.
Han ved hvad der foregÄr, jeg bliver rigtig ked af og fÄr sagt til ham at han ikke kan vÊre bekendt at han ikke vil tage sine sko pÄ, sÄ han kan komme afsted og jeg komme ned til oldefar.
Da jeg spĂžrger ham om han vil med ned til oldefar, siger han “Ja”. Jeg siger det er fint, og han sĂ„ gerne mĂ„ fĂ„ sine sko pĂ„, sĂ„ vi kan komme afsted. Og vupti, vĂŠk var drengen.
Det var jo bare det han ville. Han ville nok bare gerne nÄ at se oldefar en sidste gang, for ja, jeg havde fortalt ham sandheden om at oldefar snart ikke lever mere.
Jeg spĂžrger ham flere gange i lĂžbet af dagen om vi skal kĂžrer hjem – NEJ, vi skal blive hos oldefar!!
Til sidst mÄ jeg sige at NU skal vi hjem. Vi skulle hjem og have aftensmad, plus bassen skulle i seng.
Vi nÄr at komme hjem, spise noget rugbrÞd eller nÊsten.
NĂŠsten fĂŠrdige med at spise, ringer min telefon – det gĂ„r ned ad bakke med farfar og det ser virkelig ikke godt ud.
Jeg beslutter at blive hjemme, da jeg ikke har lyst til at kĂžre alene, og Miko skal ikke passes ude igen.
Min svigerinde kommer derfor og henter mig.
Torsdag morgen
Natten gÄr helt stille og roligt, jeg fÄr sovet et par timer, sÄ en elendig sofa, men pyt med det.
Jeg ringer til C kl 6 og spÞrger om han gider vÊkke Miko, sÄ de kan komme og hente mig.
Det er kun min svigerinde og jeg der er vÄgen, og jeg synes det er synd at vÊkke nogle af de andre.
Jeg bliver hentet lige omkring kl 7 og vi smutter ind forbi tanken og kĂžber morgenmad – Miko vil gerne have jeg sidder pĂ„ bagsĂŠdet sammen med ham, sĂ„ det gĂžr jeg.
Da vi kommer hjem, sover jeg lige en time inden Miko kommer i skole.
Det sker der heller ikke noget ved.
Dog nĂ„r min bror at ringe til mig – han fortĂŠller at min farfar sov stille ind da klokken var 09.05.
Egentlig bliver jeg ikke ked af det, jeg bliver lettet (mÄske et forkert ord) men lettet pÄ hans vegne, nu behÞver han ikke kÊmpe mere, han behÞver ikke undvÊre min farmor mere, eller min far.
Han har fÄet fred.
Men jeg blev ked af det.
Da jeg skulle fortÊlle Miko at nu er oldefar altsÄ dÞd, der begyndte jeg at grÊde.
Det var jo ikke sĂŠrlig rart at skulle sige.
Skolen
Mikos skole har vÊret fantastiske i det her forlÞb. De har vÊret forstÄende og hjÊlpsomme. Taget sig af Miko og de har taget emnet helt ekstraordinÊrt op i klassen, sÄ de har fÄet forklaret hvad det er der sker.
Hvor fantastisk er det ikke lige? â€
Mere familietid
Fredag kom min bror, svigerinde og niece pÄ overnatning.
Ungerne nÞd vist at fÄ nogle timer sammen, selvom det var lidt en underlig stemning.
LĂžrdag skulle vi ind til min mor, hun havde ikke fĂ„et holdt sin fĂždselsdag, bedre sent end aldrig – sĂ„ det fik vi ogsĂ„ lige klaret.
Og som altid, var det nogle fantastiske timer hos mormor og morfar Lars đ
SĂžndag var uden planer og hold nu magle, hvor det var lĂŠkkert.
En dag hvor vi kunne slappe af og tygge pÄ ugens begivenheer.
Jeg fik lige handlet til den kommende uge – dejligt det er klaret.
Og bum, sÄ var det mandag morgen, og hvilken mandag det var.
Aldrig har jeg haft det sÄ elendigt.
Lige sÄ snart Miko var afleveret i skole, lagde jeg mig pÄ sofaen og der blev jeg liggende.
C hentede Miko fra skole – og han lavede faktisk ogsĂ„ mad om aftenen, som jeg spiste siddende i sofaen under dynen đ
Og sĂ„ er vi tilbage til det med skolen – for tirsdag morgen (eller skulle vi sige formiddag) vĂ„gnede vi fĂžrst kl 10.30.
Det vil sige, jeg vÄgnede af at Miko nussede mig pÄ nÊsen
Fjollede barn đ
SÄ ingen skole til Miko tirsdag, jeg var pÄ ingen mÄde frisk til at sÊtte mig ind i en bil og aflevere ham pÄ skolen.
Og han var simpelthen bare SĂ
sÞd hele dagen, hjalp mig alt det han kunne og sÄ hyggede vi ellers bare med film, IPad og hinanden.
Det samme gentog sig sÄ onsdag.
Der vÄgnede vi ogsÄ fÞrst sent, kl 10.
Det er noget skidt.
Jeg har en smule mere energi onsdag end de to foregÄende dage, men er slet ikke pÄ toppen.
Vi spiste noget havregrĂžd til morgenmad (som vi plejer) vi hopper i et dejlig varmt bad (det er tiltrĂŠngt) og derefter samler vi lidt LEGO – sĂ„ fĂ„r jeg lige lokket Miko med ud at handle (jeg skal bage boller og kage til bisĂŠttelse torsdag)
Har jeg energi til det? NEJ pÄ ingen mÄde.
GĂžr jeg det alligevel? Ja da, det har jeg jo lovet đ©
Det skal nok gĂ„ – miko vil sikkert gerne hjĂŠlpe til đ
SĂ„ ja – sikke noget rod.
Jeg glÊder mig sÄdan til at fÄ en normal hverdag igen.
Torsdag bliver en mega svĂŠr dag at komme igennem, det er klart.
Men jeg skal nok klare det, og kommer ud pÄ den anden side.
Hverdagen fremover bliver underlig, for jeg er jo vant til at have min farfar.
NĂ„rh det blev da vist lige til en lidt lĂŠngere roman.
Hvis du nÄede hele vejen hertil, sÄ..
Tusind tak for at netop DU lĂŠste med âĄ
