For at starte helt fra begyndelsen.
Christian og jeg lærte hinanden at kende gennem en Facebook gruppe – en slags singlegruppe, men alligevel ikke helt. For der var en masse par i gruppen også, måske mange af dem havde mødt hinanden igennem gruppen, ved nogle af de arrangementer der blev holdt for gruppens medlemmer.

Hele Christians og min historie startede med, at jeg kommenterede på et “dum-smart” opslag Christian havde lavet, i forbindelse med stormen i slutningen af oktober 2013 (tror vidst det var Bodil)
Jeg er ikke længere medlem af gruppen, ellers havde jeg gerne fundet opslaget og delt et screenshot 😜
Men opslaget lød noget i nærheden af: “Hvis nogle skulle have brug for et beskyttelsesrum, står mit soveværelse til rådighed, da der aldrig sker noget derinde 😜”
Ja!!! Jeg reagerede på det. Ikke fordi jeg forventede at der skulle komme noget ud af det, andet end en god debat selvfølgelig.
Og det må helt klart siges at det kom der 😁

Mere privat

Samtalen fortsatte – efter en del kommentarer til opslaget – i private beskeder.
Christians første privatbesked til mig lød så som følgende: “Hvad er adressen? 😜”

Det kommer sig så af at mine kommentarer blev ledt hen på at der faktisk heller aldrig skete noget i mit soveværelse, så der måtte være mindst lige så sikkert i mit soveværelse som i hans 😉
Jeg ELSKER en god flirt, og jeg er fandens god til det.
Selvglad? Nej. Bare selvbevidst 😗

Vi skrev en masse sammen de efterfølgende dage og uger. Der blev skrevet en masse om at mødes og drikke en kop kaffe, men da ingen af os drikker kaffe, blev det hurtigt til en kop cola i stedet for.
Meget bedre 😉

Det første møde

Og det lykkedes også at mødes.
Små 14 dage efter Christians opslag i gruppen mødtes vi.
Han kom hjem til mig, efter Miko var kommet i seng. Det er ikke altid nemt at date når man har et barn samtidig.
Men ingen udfordringer for store til at kunne løses. 😃
Efter første møde, tænkte jeg at han var en fantastisk person – men på ingen måde kæresteportentiale.
Sådan havde jeg det faktisk de første 4 eller 5 gange vi mødtes.
Vi havde nogle suveræne samtaler, og mine tanker var at det kunne udvikle sig til at blive et rigtig godt venskab.

Lige indtil den her lørdag aften, hvor det er tid til at Christian skal hjem igen. I stedet for kun at give mig et kram, inden han kører, kysser han mig også.
Et kys der slog benene HELT væk under mig 😙
Aldrig nogensinde er jeg blevet kysset sådan, og jeg havde da på ingen måde lyst til at sige godnat efter det kys.
Men han var nødt til at skulle hjem. For det første skulle han op på arbejde dagen efter – ja på en søndag, men der var travlhed på hans arbejdsplads – og så må man jo træde til.
For det andet havde ham og Miko stadig ikke mødt hinanden, så det ville være helt forkert, hvis det nu var én af de nætter, hvor Miko vågnede om natten, og så en fremmed person ligge i sengen ved siden af mig.

Præsentation

Vi så hinanden lige så tit vi kunne, men stadig uden at Miko var en del af det. Vi var begge enige om at vi skulle være sikre på hvad vi begge ville.
Christian får så den her fantastiske idé om at vi skal give hinanden julegaver 😫
Det kom alligevel lidt bag på mig – vi havde jo ikke kendt hinanden særlig længe, og hvad ønsker man sig fra én man dater, og hvad køber man til ham.?
Nårh men jeg fandt frem til nogle ønsker – og jeg fik købt gaven til ham 🎁

Tiden blev, at det var på tide at præsentere Miko og Christian for hinanden – og det gik ganske udmærket. Hvis jeg husker rigtigt var det første juledag.
Vi kyssede ikke foran Miko de første gange vi alle tre var samlet. Det var vigtigt at Miko accepterede ham inden vi gik videre med udviklingen af forholdet.
Heldigvis var der ingen problemer, og Miko så ud til at være rigtig glad for Christian 🙂
Det var en rigtig dejlig fornemmelse at se hvordan de knyttede bånd til hinanden – det varmede mit moderhjerte helt utrolig meget. Plus jeg forelskede mig endnu mere i Christian (hvis det altså var muligt på daværende tidspunkt 😍)

Vi nærmede os den sidste dag på året, og en af dagene op til, spørger Christian om han må kigge forbi, det må han selvfølgelig gerne, men han skal være opmærksom på, at Miko er hjemme (og vågen) og jeg har besøg af en veninde. Det betyder intet for ham, og han kommer forbi efter lidt tid.
Samtidig får jeg et opkald fra min fætter, hvor han fortæller mig at han lige er blevet single, efter mange år, og vi bliver enige om at han også kommer forbi. Christian og min fætter kender i forvejen hinanden igennem arbejdsrelationer.
Det er en rigtig hyggelig aften – vi hygger med film på sofaen – min lille tre personers sofa med chaiselong – 4 voksne, et barn og en hund 😂

I starten af det nye år fylder min veninde år, Miko og jeg tilbringer en masse timer sammen med hende, hjemme hos hendes forældre.
Om aftenen skulle vi ud at spise på en restaurant i Slagelse, og dertil havde de spurgt om ikke Christian ville med. Det ville han gerne.
Min venindes forældre, har altid betydet rigtig meget for mig, så det var også rigtig rart at de lige fik mødt ham 😊

Offentliggørelse

Vi kommer ikke udenom, at facebook spiller en rolle – og det skulle også offentliggøres at vi var kommet i forhold. Teknisk set kom vi i forhold d. 3. januar 2014 – men vores årsdag er sat til den dato hvor vi mødte hinanden første gang face-to-face.
Ingen af os havde set/datet/skrevet med andre i mellemtiden, og derfor kunne det lige så godt være den dato. Christian sagde at det var en nem dato at huske.
Vores første møde fandt sted d. 11.11.13 😜

Vi så hinanden så meget vi overhovedet kunne i den første tid. Jeg synes det var irriterende at vi ikke kunne se hinanden hver dag og hele tiden – totalt pladder romantisk forelskelse var det vist 😃
Men Christian havde jo et job at passe og jeg en skole. Samtidig var der Miko, som ikke skulle føle sig til side sat, så vi havde også dage hvor det bare var Miko og jeg.
Christian kunne jo så bruge de dage/aftener på at træne, noget der var vigtigt for ham.
Vi snakkede meget frem og tilbage om at det ville være meget nemmere at bo sammen, men at det jo også var meget tidligt i forholdet.

Vi er på en hyttetur i slutningen af marts, med nogle fra den gruppe vi mødte hinanden igennem på facebook, og den første aften, efter vi er gået i seng, snakker vi om det der med at bo sammen igen. Om hvor meget nemmere det hele ville være. At Christian kunne træne alle de dage han ville, for jeg ville jo se ham, når han kom hjem og vi ville sove sammen.
De efterfølgende måneder snakker vi mere og mere om det. Snakker om hvordan det praktisk vil kunne lade sig gøre. For der skal laves om på Christians hus, for at få plads til et værelse til Miko, så er ville jo ikke være noget vi kunne gøre på en weekend.

Beslutninger skal træffes

I løbet af foråret, er der en masse undersøgelser og udredninger af Miko i København, på en børneklinik, fordi man skal finde ud af hvilken skole der vil være bedst for ham, i forbindelse med hans høre handicap og hans cerebral parese.
Man finder ud af at man ikke kan varetage de udfordringer der vil foreligge på den skole han er tilknyttet i Sorø kommune (hvor Miko og jeg bor) og derfor anbefaler man Byskovskolen afd. Asgård i Ringsted.

Da Christian bor i Ringsted, optimere vi besøgene hos Christian med Miko – for at se hvordan han trives i huset. Og det ender med at Miko slet ikke vil med tilbage til rækkehuset i Sorø, han vil i hvert fald ikke med ind dernede, da vi er forbi for at hente nogle ting.
På det tidspunkt er vi heldigvis i gang med at gøre klar til at lave om hos Christian.
Kort efter den oplevelse, skal Miko på sommerferie hos sin far. I den tid går Christian og jeg i gang med at lave værelse til Miko. Det er hårdt. Og det er pisse hårdt 😥
Det var også virkelig en prøvelse for forholdet, at skulle rive en gammel seng ned – blive enige om hvordan den nye seng skal være. Og en hulens masse andet.
Men vi klarede det, og jeg er på ingen måde bange for at lave andre bygge projekter med ham igen 😉

Snart har vi boet sammen i tre år, i et rigtig lækkert og skønt hus – det eneste der er galt med det er at det er for lille. Så forhåbentlig kommer der et til salg skilt op inden alt for længe, så vi kan finde et hus der har lidt mere plads, og passer bedre til vores lille familie ❤