Lige om lidt er det påske, og hvilken dejlig tid det bliver.
Vi skal nemlig holde ferie alle sammen i år (det har vi vidst gjort hvert år) men i år bliver lidt mere speciel – vi skal nemlig også tilbringe nogle af dagene med Mikos mormor og morfar 😍
Dét glæder jeg mig til.
Godt nok er det ikke i selve påskedagene, men weekenden før er bestemt ikke af vejen.
En lille miniferie
Vi er blevet inviteret på en lille lækker miniferie af mine forældre, så derfor pakker vi kufferterne og tager på ferie med dem.
Miko bliver hentet af dem allerede i dag, da de rigtig gerne ville have en dag med ham alene. Og det skulle de selvfølgelig have lov til. 😉
Selvom det ikke er alle og enhver der lige får lov til at tage mit barn med på ferie uden mig 🙈 Ja jeg er MEGET overbeskyttende over for ham – det er nok en længere historie hvorfor.
I morgen drager Christian og jeg så afsted også. Det bliver SÅ fantastisk lige at komme hjemmefra nogle dage, og bare slappe helt af, sammen med de vigtigste i mit liv.
Det er ikke så tit at vi tager afsted, men det gør nok også bare at vi nyder det endnu mere, når vi endelig kommer afsted.
Lille Lady Vaps
Med min lille skønne Lady Vaps, er det også sværere for mig at tage afsted, hvis jeg ikke kan have hende med – og det er bare ikke altid praktisk at have sådan en golden retriever med på ferie. Især hvis det er en ferie syd på 😉
Heldigvis har en nogle dejlige veninder som står klar til at passe min lille hundebaby (baby er måske så meget sagt – hun er 4 år). DET sætter jeg virkelig kæmpe stor pris på.
Denne weekend er det min aller bedste og dejligste veninde som passer hende – og jeg er på ingen måde i tvivl om at hun kommer til at forkæle Lady.
Hun kigger forbi i eftermiddag/aften – for at vi lige får styr på de ting hun skal vide, får en nøgle og så er det jo oplagt lige at benytte muligheden for at hygge nogle timer 😛
Hjem igen
Det er jo en miniferie, så vi kommer hjem igen, i starten af næste uge.
Øv er sikker på at jeg godt kunne have brugt et par dage mere.
Men under alle omstændigheder er jeg sikker på at det bliver nogle helt fantastiske dage.
Samtidig bliver det jo også meget dejligt at komme hjem igen – hjem og nyde et par dage med min egen lille familie helt alene, inden Miko skal hjem til sin far og nyde de sidste dage i påskeferien. Det skal der jo også være plads til.
Og det giver jo også plads til at Christian og jeg kan nyde hinanden og noget voksentid. 😘
Det kan vi vidst uden tvivl også godt bruge – hvem kan ikke det? 😜
Vi glæder os også til st se jer..
LikeLike
Det var rigtig hyggeligt at se jer.
Og få lov til at se jeres nye hus – et rigtig hyggeligt sted I har fundet 🙂
LikeLike